i'?/' DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDEKSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING = Bd. 59 = VICTOR HANSEN BILLER XVII ROVBILLER 3. DEL MED 361 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1954 Dette bind tilegnes vennen LABORATOR FIL. DR LARS BRUNDIN som tak for hans fremragende afhandlinger over slægten Atheta Thoms, og for hans værdifulde venskabelige bistand ved min bearbejdelse af denne slægt. Victor Hansen. Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KØBENHAVN HI A NGO LUNOS BOGTRYKKERI A-S Indledning. Dette bind omfatter tredje og sidste del af familien Staphylinidae, nemlig 13. under- familie Aleocharinae (West's fortegnelse nr. 1184 —1499). Oversigten over underfamilierne findes i før- ste del (Biller XV, p. 21—30). 13. underfamilie Aleocharinae. Kroppens form meget forskellig, oftest lang og slank. Hovedet fremstrakt eller noget nedad- bøjet, undertiden (Deinopsis, Gymnusa, Myllaena, Pronomaea og Diglotta) kort snudeformet for- længet, ofte indsnøret bagtil. Følehornene 11- leddede (hos Oligotadog 10-leddede), indleddede frit på panden, nær den forreste del af øjets inderrand (se f. eks. fig. 1, p. 7). Pronotum oftest med randede sider. Vingedækkernes ryg- flade ikke afgrænset fra sidedækkerne (undtagen hos Dinarda). Bagkroppen med kantede sider. Forbrystet bag forhofterne hudagtigt, åndehul- lerne ikke dækkede af epimererne, synlige når forhofterne løftes. Forhofterne tapformet frem- stående, oftest kortere end forlårene. Baghof- 6881^ terne tværbrede, med stærkt udviklet, bred og flad yderplade (fig. 15, 1. del, p. 21), berørende hinanden. Fødderne med forskelligt ledantal: alle 5-leddede (5—5—5), alle 4-leddede (4—4—4) eller (Deinopsis) alle 3-leddede (3 — 3 — 3), eller 5-leddede undtagen de 4-leddede forfødder (4 — 5 — 5), eller endelig 4-leddede undtagen de 5-leddede bagfødder (4 — 4 — 5). Aleocharinerne er vor artrigeste underfamilie og omfatter 333 danske arter af størrelse 0,7 — 8 mm. Adskillige arter, navnlig i den store slægt Atheta, er vanskelige at bestemme og kræver en omhyggelig præparation med varsom behand- ling af oversidens behåring og udpræparering af 6. frie ryg- og bugled og af hannens parrings- organ og hunnens sædkapsel. Ved inddelingen i slægtsgrupper spiller antal- let af fodled en betydelig rolle. Som regel er føddernes ledantal let at undersøge, men med hensyn til forfødderne kan det undertiden volde vanskelighed hos de små arter. Der må da anvendes stærk forstørrelse, undertiden med ijennemfaldende belysning, og fødderne må være renset for snavs og klister. Og det må erindres, at der af visse arter (f. eks. Atheta sordida og Oxypoda opaca) undtagelsesvis forekommer in- divider med et fra det normale afvigende antal led i f. eks. den ene eller begge forfødder. Det kan forøvrigt omtvistes, om fodleddenes antal virkeligt har en så stor betydning ved bedømmelsen af det naturlige slægtskabsforhold indenfor underfamilien, som man hidtil har plejet at tillægge denne karakter. Som anført af Lars Brundin tyder meget på, at munddelenes bygning har større systematisk værdi. Det synes således lidet rimeligt, når man har flyttet den med Aleoehara Grav. iøvrigt i det væsentlige overensstemmende slægt Tinotus Sharp fra slægtsgruppen Aleocharini til slægtsgruppen Myr- medoniini alene på grund af de 4- (ikke 5-) leddede forfødder, og den med Falagria Mann. væsentligt overensstemmende slægt Bohemiellina Mach. bør utvivlsomt henføres til slægtsgruppen Myrmedoniini, uanset at den har 4- (ikke 5-) leddede mellem- og bagfødder, jfr. endvidere nedenfor p. 403. Oversigt over slægtsgrupperne. 1. Hovedet snudeforme t forlænget, kæbepalperne lange og slanke, med meget langt 2. og 3. led (se f. eks. fig. 2, p. 8) 2. Hovedet ikke snudeformet forlænget 6. 2. Alle fødder 3-leddede 1. Deinopsini (p. 6). Alle fødder med mindst 4 led 3. 3. Alle fødder 5-leddede 2. Gymnusini (p. 8). I hvert fald forfødderne 4-leddede 4. 4. Alle fødder 4-leddede 4. Diglottini (p. 16). I hvert fald bagfødderne 5-leddede 5. 5. Mellemfødderne 4-leddede (4 — 4 — 5) 3. Myllaenini (p. 9). Mellemfødderne 5-leddede (4 — 5 — 5) Pronomaeini (p. 15). 6. Alle fødder 4-leddede 7. I hvert fald bagfødderne 5-leddede 9. 6 7. Følehornene 10-leddede 5. Oligotini (p. 19). Følehornene 11-leddede 8. 8. Hoved og pronotum blanke, med dyb, skarp længdemidtfure Bohemiellinai8. slægtsgruppe Myrmedoniini (p. 95). Hoved og pronotum matte, uden skarp, dyb længdemidtfure 6. Hygronomini (p. 26). 9. Alle fødder 5-leddede 9. Aleochårini (p. 353). I hvert fald forfødderne 4-leddede 10. 10. Mellemfødderne 4-leddede (4 — 4 — 5) 7. Bolitochårini (p. 27). Mellemfødderne 5-leddede (4 — 5 — 5) 11. 11. Kæbepalperne 4-leddede ... 8. Myrmedoniini (p. 89). Kæbepalperne 5-leddede (som hos Aleochara, jfr. fig. 318, p. 357). Tinotus i 9. slægtsgruppe Aleochårini (p. 477). 1. slægtsgruppe Deinopsini. Hovedet snudeformet forlænget, kæbepalperne meget lange og slanke, tilsyneladende 3-leddede, idet endeleddet er yderst lille og næppe synligt, 2. og 3. led meget lange (fig. 1). Alle fødder 3-leddede, korte og tynde. Kun een dansk, let kendelig, 3 — 3,5 mm lang art, der lever på sumpet bund. 1. Deinopsis Matth. Kroppen fint og tæt, nedliggende, silkeagtigt behåret. Hovedet nedadbøjet, følehornene tynde, alle led længere end brede. Pronotum meget bredere end langt, sluttende tæt til vingedæk- kerne, fremefter tilsmalnet, baghjørnerne om- trent retvinklede, bagranden indbuet på hver side indenfor baghjørnerne. Vingedækkerne ret korte og brede, bagranden i fællesskab let ind- buet, på hver side indenfor baghj ornerne dybt indbuet. Bagkroppen bagud stærkt tilspidset. Kloleddet ca. så langt som 1. + 2. led. 1. D. erosa Steph. (fig. 1). Sort, med fint, silkeagtigt skær, forkroppen med ret svag, bagkroppen næsten uden Fig. 1. Deinopsis erosa $. x 18. glans, følehorn og ben sorte eller sortbrune, knæleddene lysere, fødderne gule. Oversiden meget fint og tæt punktu- leret-chagrineret. Længde 3 — 3,5 mm. cJ: 6. frie rygleds bagrand i midten med en lille (hos $ med en større og dybere) indskæring. Meget sjælden (J, 0). Draved skov, Nordborg præste- gårdshave på Als, Haderslev (Vedsted sø og Ulfslyst); Sofie- lund ved Svendborg, Vosemose. På våd, mudret bund ved kan- ten af vandhuller, under løv og lign. April-juni, aug. — sept. 8 2. slægtsgruppe Gymnusini. Hovedet snudeformet forlænget, kæbepalperne meget lange og slanke, 2. og 3. led meget lange og tynde, endeleddet meget lille (fig. 2). Alle fødder 5-leddede. Kun een dansk, let kendelig, 5 — 5,5 mm lang art, der lever på sumpet bund. 1. Gymnusa Grav. Kroppen fint og ret kort, nedliggende behåret. Hovedet nedadbøjet, følehornene tynde, alle led længere end brede. Pronotum meget bredere end langt, sluttende tæt til vingedækkerne, fremefter tilsmalnet. Vingedækker- ne ret korte og brede, bagranden i fællesskab indbuet, på hver side indenfor baghj ornerne dybt indbuet. Bagkrop- pen bagud tilspidset. Mellemføddernes 1. led ca. så langt som 2. — 4. led tilsammen, bagfød- dernes 1. led ca. så langt som de øvrige led til- sammen. Fig. 2. Gymnusa hrevicollis * Fig. 70. Bolitochara lunu- låta . Pronotums sider og bagrand fint kantede. Vinge- dækkerne uden tydelig rodgrube 2. Falågria (p. 96). Pronotums sider og bagrand ikke kantede. Hvert vingedækkes rod med en lille, tydelig grube mel- lem scutellum og skulder 3. Gordålia (p. 100). 7. Kæbepalpernes 3. led påfaldende tykt, endeled- det meget lille, kegleformet (fig. 83, p. 119). ') Se endvidere nedenstående oversigt (p. 94). 91 Følehornenes 10. og 11. led (hos vor art) på- faldende forlænget, 10. led mindst ca. dobbelt så langt som 9. led, endeleddet mindst så langt som 8. — 10. led tilsammen (fig. 83) 10. Gallicerus (p. 119). Kæbepalpernes 3. led normalt. 10. og 11. føle- hornsled ikke påfaldende forlængede 8. 8. 1. bagfodsled mindst så langt som 2. + 3. led. . 9. 1. bagfodsled ikke så langt som 2. + 3. led 13. 9. Vingedækkerne meget kortere end pronotum (fig. 312) 21. Astilbus (p. 340). Vingedækkerne ikke kortere end pronotum 10. 10. Hovedet bagtil betydeligt indsnøret, halsen kun ca. eller rigeligt halvt så bred som hovedet. Pronotum ikke eller kun lidt bredere end langt (fig. 76 og 77, p. 104 og 107). . . 5. Tachyusa (p. 102). Hovedet bagtil kun svagt indsnøret, halsen over halvt så bred som hovedet 11. 11. Bagkroppen temmelig ligebred. Længde 3,5 — ■ 6,5 mm 22. Zyras (p. 341). Bagkroppen bagud langt tilsmalnet. Længde 1,5—3 mm 12. 12. Tindingerne, set fra siden, meget kortere end de meget store, hvælvede øjne. 1. bagfodsled om- trent så langt som 2. — 4. led tilsammen (fig. 79, p. 112) 7. Brachyusa (p. 111). Tindingerne, set fra siden, ikke kortere end øjnene. 1. bagfodsled i det højeste rigeligt så langt som 2. + 3. led 17. Athéta partim. (gruppe 2 i 25. underslægt Acrotona, (p. 320). 13. Vingedækkerne betydeligt kortere end pronotum. Øjnene små, set fra siden meget kortere end tindingerne (fig. 89 og 90, p. 133 og 134) 14. Vingedækkerne ikke tydeligt kortere end pronotum 15. 14. Tindingerne kantede. Pronotum ca. 1/3 bredere end langt (fig. 89). Længde 1,4—1,6 mm 15. Ousipålia (p. 133). Tindingerne ukantede. Pronotum kun ganske lidt 92 bredere end langt (fig. 90). Længde 3 — 3,5 mm 16. Sipålia (p. 134). 15. Pronotums behåring af type IV (p. 138). Bagkrop- pen bagud tydeligt tilspidset. Pronotum ca. 3/4 bredere end langt. Læbepalperne 2-leddede. Længde 3—4,8 mm 20. Thamiaraea (p. 337). Pronotums behåring anderledes, i modsat fald bagkroppen temmelig ligebred og enten prono- tum ikke stærkt tværbredt eller størrelsen ringere, 2 — 2,5 mm. Læbepalperne 3-leddede 16. 16. Hovedet groft punkteret. Pronotums behåring af type III (p. 138). Længde 3—3,5 mm 14. Halobrécta (p. 130). Hovedet ikke groft punkteret, i modsat fald behå- ringen anderledes 17. 17. Pronotums behåring af type V (p. 138). Dets side- børster og skinnebensbørsterne næppe synlige. Længde 2—2,5 mm 12. Pycnota (p. 125). Pronotums behåring anderledes, i modsat fald pronotums sidebørster eller mellemskinnebene- nes midterbørste tydelige 18. 18. Hovedet bagud betydeligt udvidet, af noget tre- kantet form (fig. 85, p. 123), øjnene små, set fra siden meget kortere end tindingerne, disse ukan- tede. Pronotums sidebørster næppe synlige, behåringen af type II. Længde 2 — 2,5 mm 11. Amischa (p. 120). Hovedet af normal form, i modsat fald tindin- gerne i hvert fald bagtil kantede og pronotums sidebørster tydelige 19. 19. 1. — 4. frie rygled ved roden kraftigt tværf urede. Pronotums behåring af type I. Tindingerne kantede. Bagkroppen, især 4. og 5. frie rygled kraftigt kornetpunkteret. Længde 3 — 3,5 mm 19. Aliånta (p. 335). 4. frie rygled ikke tydeligt tværfuret ved roden, i modsat fald pronotums behåring anderledes, 93 eller tindingerne ukantede eller bagkropspunk- turen fin 20. 20. Følehornene tætleddede (fig. 87, p. 128). Tindin- gerne ukantede. Skinnebensbørsterne yderst korte og utydelige. Længde 2,5 — 3,5 mm 13. Notothécta (p. 127). Følehornene normalt leddede 21. 21. Kindbakkernes, eller i hvert fald den venstres spids tvedelt (fig. 72) 9. Schistoglossa (p. 114). Kindbakkernes spids simpel 22. 22. Bagkroppen meget spredt og yderst fint og uty- deligt punkteret, ligebred eller ganske svagt udvidet bagud. Øjnene små, set fra siden meget kortere end tindingerne. Pronotums behåring af type II. Vingedækkerne betydeligt længere end pronotum, meget spredt og fint punkterede og kun tyndt behårede. Følehornene kraftige, de ydre led over dobbelt så brede som lange, 4. led tværbredt 18. Aleuonota (p. 332). Bagkroppen i hvert fald fortil tydeligt punkteret, i modsat fald bagkroppen bagud tydeligt til- spidset eller øjnene af normal størrelse eller pronotums behåring anderledes 23. 23. Tindingerne ukantede. 1. bagfodsled længere end 2. led. Den forreste klo (på alle ben) tydeligt længere end den bageste. Pronotums behåring af type I eller II. Arterne af Tachyusa-lignende udseende 6. Gnypéta (p. 108). Tindingerne i hvert fald bagtil kantede, i modsat fald 1. bagfodsled ikke længere end 2. led eller for- og bagklo lige lange eller pronotums behå- ring anderledes 17. Athéta (p. 135). 24. Lårene tæt gulhårede ved spidsen 23. Lomechusa (p. 348). Lårene ikke gulhårede ved spidsen 24. Atémeles (p. 350). 94 Oversigt over nogle Atheta nærstående slægter på grundlag af munddelenes karakterer. 1. Læbepalperne 2-leddede 20. Th am i ar ae a (p. 337). Læbepalperne 3-leddede 2. 2. Kindbakkernes eller i hvert fald den venstres Fig. 72. Schistoglossa, venstre kindbakke (efter Brundin). spids tvedelt (fig. 72). Tungen spaltet næsten til grunden i to smalle, noget divergerende flige (fig. 73) 9. Schistoglossa (p. 114). Kindbakkernes spids simpel. Tungen ikke spaltet næsten til roden 3. M Schistoq[osja Oujipalia V J-folobrec Atheta Fig. 73. Tunge (t) og læbepalper (1) hos Schistoglossa Aubei og Ousi- palia samt tungen hos Halobrecta og Atheta (tildels efter Brundin). 3. Tungespidsen bred, konveks, dobbeltbugtet af- rundet 11. Amischa(p. 120) og 12. Pycnota (p. 125). Tungespidsen anderledes formet 4. 4. Tungespidsen bestående af to langt adskilte korte flige (fig. 73) 15. Ousipålia (p. 133). 95 Tungespidsen udrandet eller spaltet 5. 5. Tungen meget lang, ca. 6 gange så lang som bred, spaltet i yderste femtedel (fig. 73). Kindbak- kerne ragende langt frem, med bagtil omtrent rette sider 14. Halobrécta (p. 130). Tungen kort, ikke nær 6 gange så lang som bred 6. 6. Tungespidsen udrandet eller kun kort spaltet 18. Aleuonota (p. 332). Tungespidsen spaltet omtrent til midten (fig. 73) 16. Sipålia (p. 134) og 17. Athéta (p. 135). 1. undergruppe Falågriae. Kæbepalperne 4-leddede. Læbepalperne 3-led- dede. Mundvigene (maxillarspalterne) kun adskilt fra øjets forrand ved smalle kinder. Hovedet bagtil indsnøret, halsen ca. x/4 — 1/2 gang så bred som hovedet. 1. Bohemiellina Mach. Adskilt fra alle slægtsgruppens andre arter ved, at alle fødder er 4-leddede, og yderligere let kendelig ved det bagtil stærkt indsnørede hoved og den skarpe længdemidtfure såvel på hoved som på pronotum. Ligner iøvrigt i kropsformen stærkt Falagria. Følehornene ret kraftige, 3. led meget kortere end 2., de ydre led tværbrede, endeleddet meget kortere end 9. + 10. led. Fød- derne ret korte, 1. bagfodsled tydeligt kortere end 2. + 3. led. På grund af kroppens og munddelenes byg- ning må slægten antages at stå Falagria meget 96 nær, og den bør derfor henføres under slægts gruppen Myrmedoniini trods det afvigende fod ledsantal. 1. B. paradoxa Mach. Blankt sort eller sortbrun, vinge- dækkerne ofte lidt lysere, benene rødgule. Hovedet spredt, ret kraftigt punkteret, midtfuren deler sig fortil i 2 skrå, svage, mod følehornsroden rettede furer. Pronotum ret fint og lidet tæt punkteret, midtfuren deler sig bagtil i 2 skrå furer. Yingedækkerne og bagkroppen temmelig tæt kornede. Længde 1,4 — 1,6 mm. cJ: 6. bugleds bagrand rundet. $: 6. bugleds bagrand rundet af studset, i midten ganske svagt indbuet. Denne art, der er beskrevet i 1941 fra Bohmen og fundet i Finland samme år og i Sverige i 1945, er opdaget hos os i 1949 i Dyrehaven, hvor den er taget i antal i kompostbun- kerne ved vildthusene. Juli — sept. 2. Falågria Mann. Kroppen ret hvælvet, oversiden blank. Hove- det ca. så bredt som pronotum, bagtil stærkt ind- snøret, halsen kun ca. */4 så bred som hovedet. Følehornene ret kraftige, 3. led ca. eller omtrent så langt som 2. Pronotum hjerteformet, ofte med længdemidtfure, sider og bagrand fint kantede. Bagkroppen bredest omkring midten. 1. — 3. frie rygled ved roden dybt tværfurede. 6. frie rygleds bagrand, undtagen hos F. nigra, med en række tætstillede, yderst korte, stive torne. Benene slanke, 1. bagfodsled længere end 2. + 3. led. 97 Arterne kan i udseende minde noget om Autalia-arterne i slægtsgruppen Bolitocharini, jfr. foran p. 85 om skelnemærkerne. Oversigt over arterne. 1. Scutellum med en skarpkantet længdemidtfure. Pronotums længdemidtfure dyb 2. Scutellum uden længdefure 3. 2. Vingedækkerne ikke påfaldende spredt punkte- rede og behårede, langs sømmen omtrent eller ca. så lange som pronotum 1. sulcåta. Vingedækkerne yderst spredt punkterede og behå- rede, langs sømmen lidt kortere end pronotum 2. sulcåtula. 3. Pronotum rødgult, vingedækkerne gulbrune. Pro- notum spredt, vingedækkerne fortil meget tæt punkterede. Længde 2,8 — 3,2 mm ... 3. thoråcica. Pronotum og vingedækkerne sorte eller brunsorte. Pronotum ret tæt, vingedækkerne spredt punk- terede. Længde 1,6 — 1,8 mm 4. nigra. 1. F. sulcåta Payk. (fig. 74). Let kendelig ved kraftigt længdefuret pronotum og scutellum og ikke påfaldende spredt punkterede vingedækker. Sort eller sortbrun, vingedækkerne ofte lidt lysere, følehornene brunlige, ofte med lidt lysere rod, benene brungule. Følehornenes ydre led svagt tvær- brede. Pronotum fint og ret spredt punkteret. Vingedæk- kerne tydeligt bredere end pronotum. Bagkroppen temmelig tæt, fortil kraftigere kornetpunkteret. Længde 2,3 — 2,5 mm. (J: 6. bugleds bagrand jævnt rundet (hos $ bredt af- studset). Almindelig (J, 0, B). I kompost, undertiden i løv og op- skyl på fugtig bund. Marts — maj, aug. — okt. Victor Hansen : Rovbiller. III. 7 98 Fig. 74. Falagria sulcata $. x 20. 2. F. sulcåtula Grav. Meget nærstående til den fore- gående, men let kendelig fra den ved noget smallere krop, kortere, smallere, meget spredt punkterede og behårede vingedækker, finere og mere spredt punkteret bagkrop, lidt mørkere følehorn med lidt stærkere tværbrede ydre led og lidt lysere ben. Længde 2 — 2,5 mm. ^ og $: Som den foregående. Udbredt, men ikke helt almindelig (J, 0, B). I kompost, i løv og opskyl på fugtig bund og på stranden under tang. Marts — juni, aug. — nov. 3. F. thoråcica Curt. Let kendelig fra de andre arter ved lysere farve, betydeligere størrelse og fortil meget tæt 99 punkterede vingedækker. Gulbrun, hovedet brunligt, prono- tum rødgult, bagkroppen overvejende brunlig, følehorns- roden og benene rødgule. Følehornene kraftigere end hos de andre arter, de ydre led tydeligt tværbrede. Pronotum fint og spredt punkteret, med skarp, dyb midtfure. Vingedæk- kerne ret fint og spredt punkterede, men fortil, især omkring scutellum tillige med dette og den bageste tilstødende del af pronotum meget tæt kornetpunkterede. Bagkroppen ret fint og spredt, bagtil noget tættere punkteret. Længde 2,8 — 3,2 mm. (J og $: Omtrent som hos F. sulcata. Sjælden (J, 0, B). Als Sønderskovs havskrænt (ved plante- rødder), Åstrup ved Haderslev, Vejrs (ved fåregødning i klitterne), Nymindegab, Slettestrand, Tranum strand, Ålbæk; Thurø, Ristinge klint, Fuglsang, Lysemose ved Maribo, Guldborgsund, Møen, Bisserup, Refsnæs, Hulerød; Ålhammer bugten. Især på strandbredder under tang eller ved plante- rødder, f. eks. ved klitgræs, sjældnere inde i landet. Maj — aug. 4. F. nigra Grav. Let kendelig ved den ringe størrelse og den meget svage midtfure på pronotum. Sort eller sort- brun, vingedækkerne ofte noget lysere, følehornsroden brun- lig, benene brungule. Følehornenes 3. led knebent så langt som 2., de ydre led stærkt tværbrede. Pronotum temmelig tæt, vingedækkerne og bagkroppen mindre tæt punkterede. Pronotum med meget svag, bagtil svagt grubeformet midt- fure. Længde 1,6 — 1,8 mm. . bugleds bagrand rundet til- spidset. Fig. 87. Notothecta flåvipes ?. x 18. 129 $ : 6. frie rygleds bagrand i midten yderst svagt indbuet, yderhjørnerne afrundede. 6. bugleds bagrand mere jævnt rundet. Almindelig (J, 0, B). Hos Formica rufa, pratensis og truncorum, sjældnere hos F. exsecta og sanguinea. Over- vintrer som imago. 2. N. confiisa Mark. Nærstående til den foregående, men adskilt ved kortere og kraftigere følehorn, hvis ydre led er ret stærkt tværbrede. Endvidere er kroppen lidt mindre bred, størrelsen lidt ringere, bagkroppens punktur lidt kraf- tigere og oftest lidt tættere og mikroskulpturen på forkroppen lidt svagere og på bagkroppen med stærkt tværtrukne masker. Følehornenes 3. led ikke altid tydeligt længere end 2. led. Længde 2,5 — 3,2 mm. c? og § omtrent som hos den foregående. Sjælden (J, 0). Haderslevegnen; Sundby Storskov, Knud- skov ved Vordingborg, Boserup, Dyrehaven, Rudeskov, Donse, Freerslev hegn. Hos Lasius fuliginosus, undtagelsesvis hos Formica rufa. Maj — sept., umodne eks. 28/7. 3. N. ånceps Er. Let kendelig fra de to foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at oversidens behåring er meget finere og på pronotum indadtil mere ud- adrettet, pronotum fladere og dets sidebørster meget kortere, vingedækkerne fladere, meget tættere punkterede og bag- kroppen tættere punkteret. Oversiden med fin, tæt ridset mikroskulptur, forkroppen ret mat, bagkroppen lidt blankere. Sort eller brunsort, bagkropsspidsen lidt lysere, følehornene brune med lysere rod, benene gullige. Følehornenes 3. led ca. så langt som 2. led, de ydre led kun svagt tværbrede. Prono- tum ca. 1/2 gang bredere end langt. Vingedækkerne ganske lidt bredere og lidt længere end pronotum, yderst tæt punkterede. Bagkroppen meget fint, fortil ret tæt, bagtil mindre tæt punkteret. Længde 2,5 — 2,8 mm. cJ : 6. frie rygleds bagrand i midten svagt indbuet og på hver side yderligere med en yderst svagt antydet, smallere Victor Hansen : Rovbiller. III. 9 130 indbugtning. 6. bugleds bagrand jævnt rundet, med en smal, gennemsigtig hudbræmme. $: 6. frie rygleds bagrand i midten svagt indbuet. 6. bug- leds bagrand i midten svagt indbuet, med en række tætstil- lede, yderst korte, stumpe børster (foruden de almindelige randhår). Almindelig (J, 0). Hos Formica rufa, pratensis og trun- corum, undtagelsesvis hos F. exsecta. 14. Halobrécta Thoms. Meget nærstående til Atheta, men adskilt fra denne slægt ved, at tungen er meget lang, ca. 6 gange så lang som bred, og kun spaltet i yder- ste femtedel (fig. 73, p. 94), og iøvrigt kendeteg- net ved, at kindbakkerne rager langt frem, med omtrent rette sider, og at hovedet er groft punk- teret. Øjnene af normal størrelse, tindingerne kantede. Følehornenes 3. led lidt kortere end 2. led, de ydre led ret stærkt tværbrede. Prono- tums behåring af type III (jfr. nedenfor p. 138). Vingedækkernes behåring indadtil ret stærkt skråt udadrettet, udadtil bagudrettet, deres bag- rand ret stærkt indbuet indenfor baghjørnerne. Bagkroppen bagud kun ganske svagt tilsmalnet, 1. — 3. frie rygled tydeligt, 4. led svagt tværfurede ved roden. Mellembrystforlængelsen meget lang og smal, nående tilbage omtrent til 4/5 af mellem- hofternes længde. Mellem- og bagføddernes kløer i midten udvidede, seglformede, klohåret langt, mindst så langt som kløerne (jfr. fig. 100, p. 145). 1. »bagfodsled lidt længere end 2. led. Kroppens 131 sidebørster lidet kraftige, skinnebensbørsterne yderst fine og korte, meget utydelige. Længde 3 — 3,5 mm. Fra Atheta vestita (nedenfor p. 210), der også har groft punkteret hoved, adskilles vore Halo- brecta-arter let bl. a. ved afvigende hårretning i pronotums midtlinie (type III, ikke IV), stær- kere tværbrede ydre følehornsled og stærkere indbuet vingedækkebagrand. Fra Atheta-arter med behåring på pronotum af type III adskilles Halobrecta ved hovedets grove punktur og fra de andre slægter i undergruppen ved pronotums behåring og hovedets grove punktur. Arterne er stranddyr. Oversigt over arterne. 1. Følehornene brune med lidt lysere rod, benene gulbrune. Vingedækkerne betydeligt bredere og længere end pronotum 1. puncticeps. Følehorn og ben rødgule, de første mod spidsen og lårene ofte lidt mørkere. Vingedækkerne lidt bredere og længere end pronotum . . 2. flåvipes. 1. H. puncticeps Thoms. (flg. 88). Sort eller brunsort, bagkropsspidsen lidt lysere, følehornene brune med lidt lysere rod, benene gulbrune. Oversiden med fin, netmasket mikro- skulptur. Hovedet kun meget lidt smallere end pronotum, dette ca. V4 bredere end langt, bredest foran midten, bagud tilsmalnet i omtrent rette eller svagt indbuede linier, fint og temmelig tæt punkteret. Vingedækkerne kraftigere, meget tæt punkterede. Bagkroppen fint, fortil lidet tæt, bagtil meget spredt punkteret. Længde 3 — 3,5 mm. <$ : 6. frie rygleds bagrand i midten afstudset, ganske svagt karvet. 6. bugleds bagrand stærkt rundet tilspidset (fig. 88). 9* 132 $: 6. frie rygleds bagrand rundet. 6. bugleds bagrand run- det afstudset. Meget almindelig (J, 0, B). På strandbredder, under tang og andet opskyl. Maj — aug. Fig. 88. Halobrecta puncticeps stumpvink- let rundet tilspidset). Penis se fig. 105. Sjælden (J, 0). Nørholm, Nim, Mossø, Madum sø og flere steder i Nordjylland; Bjærge Os ved Halleby å, Bøllemosen, Store Dyrehave, Hillerød, Gribskov. På sumpet eng- og skov- bund i løv, opskyl og mos og ved græstuer. April — juli, sept. 3. gruppe. Stor, 3,5—4,5 mm, og kraftigt bygget. Øjnene ret store, noget fremstående, set fra siden næppe kortere end tindingerne. Følehornene ret slanke, kun svagt udvidede udadtil, 4. og 5. led tydeligt længere end brede, de ydre led kun meget svagt tværbrede. Vingedækkerne påfaldende brede, bagud tydeligt udvidede, bagtil rigeligt 1/3 bre- dere end pronotum. 4. frie rygled kun meget svagt tværfuret ved roden. Benene meget slanke, mellemskinnebenenes midterbørste ikke helt så lang som skinnebensbredden. 3. A. hygrotopora Kr. Kendetegnet ved gruppekarak- tererne og let kendelig fra de andre af underslægtens store arter (2. arctica, 4. luridipennis og 9. gyllenhali) ved de i for- hold til pronotum brede vingedækker. Sort, vingedækkerne ofte mørkt gulbrune, følehornene brunsorte med lidt lysere rod, benene brungule eller rødgule. Hovedet tydeligt smal- lere end pronotum. Dette lidt tværbredt, ligesom vingedæk- kerne fint og meget tæt punkteret. Disses behåring indadtil, især fortil, ret stærkt skråt udadrettet, udadtil bagudrettet, Victor Hansen ; Rovbiller. III. 11 162 grænsen mellem den udadrettede og den bagudrettede behå- ring oftest ret tydelig. Bagkroppen ikke helt parallelsidet, bredest omkring midten. Længde 3,5 — -4,5 mm. (J og ?: 6. frie rygleds bagrand hos begge køn rundet afstudset. 6. bugled hos <$ forlænget, bagud stærkt tilsmalnet, Fig. 126. Atheta hygrotopora Lund- tofte (i antal i en sandgrav, nedfaldne fra en skrænt, maj — juni), Malmmosen (1 stk. i fugtig grøft, 8/8); endvidere fundet i muldvarpereder i Nordsjælland, juni. Arten er antagelig knyttet til dyregange og -boer. 177 2. underslægt Aloconota Thoms. (sensu Brundin). (Aloconota Thoms. + Glossola Fowler + Diso- pora Thoms.). Hovedet lidt eller ganske lidt smallere end pronotum, tindingerne ukantede eller kun kan- tede helt bagtil (fig. 99, p. 143). Følehornene mod spidsen noget eller (25. coulsoni) kun svagt udvidede, 3. led ca. så langt som 2. led, de ydre led i det højeste lidt tværbrede. Pronotum i det højeste lidt tværbredt, bagud tydeligt tilsmalnet, behåringen af type I, II eller IV eller (23. gre- garia, fig. 138, p. 182) af særlig karakter. Vinge- dækkerne ret flade, bagranden ikke eller næppe indbuet indenfor baghjørnerne, behåringen ind- adtil skråt bagud- og udadrettet, udadtil bagud- rettet, hos 23. gregaria overalt omtrent bagud- rettet. Bagkroppen omtrentligebred eller kun bag- til noget tilsmalnet, 1. — 3. frie rygled tværfurede ved roden, punkturen (undtagen hos 20. plani- frons) på 1. — 4. led tæt eller ret tæt, på 5. led meget spredt, 5. led ikke længere end 4. led. Kloleddet med et klohår, der mindst er så langt som kløerne1) (fig. 100, p. 145), hvilket er karak- teristisk for denne underslægt, l.bagfodsled læn- gere end 2. led. Hos $ har (bortset fra 23. gregaria) 5. frie ryg- led i midten en længdekøl og 6. leds bagrand 4 eller 6, undertiden noget utydelige tænder. *) Dette kendetegn er påpeget af Brundin. Victor Hansen: Hovbiller. NI. 12 178 Oversigt over arterne. 1. Bagkroppen spredt punkteret. Pronotums behå- ring af type I 20. plånifrons. 1. — 3. frie rygled tæt eller ret tæt punkterede. Pronotums behåring anderledes 2. 2. Pronotums sidebørster korte. Skinnebensbør- sterne meget utydelige, meget kortere end skinnebensbredden 3. Pronotums sidebørster temmelig lange, behårin- gen af type II. Skinnebensbørsterne tydelige, mellemskinnebenenes midterbørste mindst så lang som skinnebensbredden 5. 3. Vingedækkernes behåring nær sømmen omtrent bagudrettet. Pronotums behåring, se fig. 138. Længde 3 — 3,5 mm 23. gregåria. Vingedækkernes behåring nær sømmen tydeligt skråt udadrettet. Pronotums behåring af type IV, men særpræget. Længde 3,5 — 4,5 mm .... 4. 4. Vingedækkerne ca. 2/5 bredere end og, målt fra scutellarspidsen, rigeligt så lange som prono- tum. De ydre følehornsled svagt tværbrede. Længde 4 — 4,5 mm 21. insécta. Vingedækkerne ca. 1/3 bredere end og, målt fra scutellarspidsen, knapt så lange som pronotum. De ydre følehornsled lidt stærkere tværbrede. Længde 3,5 — 4,2 mm 22. sulcifrons. 5. Større, 4 — 4,5 mm, og bredere. Øjnene store, set fra siden lidt længere end tindingerne. De ydre følehornsled ikke tværbrede 24. långuida. Mindre, 2,5 — 3 mm, og smallere. Øjnene ret små, set fra siden meget kortere end tindingerne (omtrent som 5 til 9). De ydre følehornsled svagt tværbrede 25. coulsoni. 20. A. plånifrons Waterh. (debilicornis Ganglb. partim, nec Er.). Let kendelig fra de følgende arter ved de i over- 179 sigten anførte kendetegn. Ret blank, sort eller brunsort, vingedækkerne oftest noget lysere, følehornene brunsorte eller brune, benene brungule. Hovedet kun ganske lidt smallere end pronotum, bag øjnene tydeligt udvidet, i midten oftest med et svagt længdeindtryk, øjnene, set fra siden, tydeligt fig. m. sulcifrons d Fig. 133—134. Atheta : se fig. 165 51. n. sp. 10. 5. frie rygled med stærkt tværmasket mikroskulp- 214 tur (jfr. fig. 160). Vingedækkernes behåring bag- udrettet. Forkroppen kraftigt og tæt kornet- punkteret. Længde 1,4 — 1,6 mm (4. gruppe) mortuorum. 5. frie rygled med omtrent isodiametrisk netma- sket mikroskulptur (jfr. fig. 157) (5. gruppe). . . 11. 11. Vingedækkernes behåring overvejende bagudret- tet. Længde 1,6 — 1,9 mm 12. Vingedækkernes behåring overvejende skråt udad- rettet 13. 12. Pronotums sidebørster middelkraftige, tydeligt længere end 1. følehornsleds bredde, dets og vingedækkernes punktur temmelig kraftig, ty- deligt kornet 52. boreélla. Pronotums sidebørster meget svage, ved 40 gan- ges forstørrelse næppe synlige, dets og vinge- dækkernes punktur finere alpina. 13. Større, 1,8 — 2,2 mm, og bredere. Pronotums side- børster ret korte, ikke tydeligt længere end 1. følehornsleds bredde. sigtet ved ådsel i Dyrehaven, 28/7 1948, sam- men med 45. sodermani. [4. gruppe. Pronotums behåring af type II. Vingedækker- nes behåring bagudrettet, deres bagrand ikke indbuet indenfor baghjørnerne. Tindingerne fuld- stændigt kantede. Forkroppen tæt og kraftigt kornetpunkteret. 5 frie rygleds mikroskulptur stærkt tværmasket (jfr. fig. 160). A. mortuorum Thoms, (sensu Brundin, nec auct. ; pseudocribråta H. K. Hanssen). Let kendelig ved gruppe- karaktererne. Forkroppen ret mat. Sort, vingedækkerne mørkt gulbrune, benene brungule med lidt mørkere lår. Hovedet kun- lidt smallere end pronotum. Øjnene store, set fra siden tydeligt længere end tindingerne, disse fuldstændigt kantede. Følehornenes 4. led i det højeste svagt tværbredt, de ydre led lidt under dobbelt så brede som lange. Pronotum ca. 1/3 bredere end langt, bagud kun meget svagt tilsmalnet, sidebørsterne meget korte, tydeligt kortere end 1. følehorns- leds bredde. Vingedækkerne lidt bredere end og, målt fra scutellarspidsen, lidt længere end pronotum. Bagkroppen fint, fortil temmelig tæt, bagud mere spredt punkteret. Skinnebens- børsterne meget fine og korte. Længde 1,4 — 1,6 mm. $ og $: 6. bugleds bagrand hos (J rundet, af yderst fint takket udseende og med en smal, gennemsigtig hudbræmme, hos $ smalt afstudset. Arten har en vis lighed med 45. sodermani (foran p. 216), men kendes let fra den ved pronotums og vingedækkernes afvigende hårretning. Fra 122. cribrata i 22. underslægt Pachyatheta (nedenfor p. 309), som arten ligner med hensyn til punktur, mikroskulptur og hårretning, adskilles den ved, at kroppen er smallere og mere ligebred, idet hovedet er bre- 223 dere i forhold til pronotum og bagkroppen næppe tilsmalnet bagud, at pronotum er mindre stærkt tværbredt, fremefter ikke nær så stærkt tilsmalnet og bagkroppens punktur oftest lidt mindre tæt. Denne art, der bl. a. er fundet i Skåne, vil antagelig også kunne findes hos os. Den er i udlandet fundet i udlagt hønse- gødning og vil formodentligt også kunne tages ved ådsel.] 5. gruppe. Pronotums behåring af type II. Vingedækker- nes behåring skråt udadrettet (kun hos 52. boreella og alpina bagudrettet), deres bagrand ikke eller kun ganske svagt (53. indubia $) indbuet inden- for baghjørnerne. Tindingerne fuldstændigt kan- tede. 5. frie rygleds mikroskulptur omtrent iso- diametrisk netmasket. 52. A. boréella Brundin (mortuorum sensu Munster og H. K. Hanssen, nec Thoms., nec Ganglb.). Let kendelig fra A. mortuorum bl. a. ved afvigende mikroskulptur på 5. frie rygled og fra gruppens følgende arter (undtagen alpina) så- vel som fra arterne i gruppe 1 og 3 ved vingedækkernes bagudrettede behåring. Noget blank. Sort, vingedækkerne bore ef la alpina Fig. 165 a. Atheta $. Spidsen af penis-apex. undertiden lidt lysere, benene brungule, lårene ofte mørkere. Pronotums og vingedækkernes punktur tæt og temmelig kraftig, tydeligt kornet. Øjnene store, set fra siden noget længere end tindingerne. Følehornenes 4. led svagt tværbredt, 224 de ydre led ca. dobbelt så brede som lange. Pronotums side- børster tydeligt længere end 1. følehornsleds bredde. Vinge- dækkerne, målt fra scutellarspidsen, tydeligt længere end pronotum. Mellemskinnebenenes midterbørste tydeligt læn- gere end skinnebensbredden. Længde 1,6 — 1,8 mm. (J og $: 6. bugleds bagrand er hos $ bredere rundet og dens randhår kraftigere end hos 3 t9C.su*. J-o 226 paf/i- fig 217.9ari/ia qiaora Jicormj >ina f5. afra/nentaria o fif. 26+ dnnamofUra f ^ 268 fitfripts £ Fig. 261—268. Atheta. 6. frie rygled. kun svagt tværbrede (omtrent som fig. 157, p. 211). Længde 1,5 — 1,8 mm. 3. følehornsled bety- deligt kortere end 2. led 111. cauta. 5. frie rygleds mikroskulptur tværbølgeliniet eller 288 bestående af stærkt tværbrede masker (jfr. fig. 161, p. 211) 3. Tindingerne kun kantede bagtil. Længde 1,6 — 1,8 mm. 3. følehornsled betydeligt kortere end 2. led 110. ischnocera. Tindingerne fuldstændigt kantede. Længde over 2 mm, undtagen hos A. setigera. 3. følehorns- Fig. 269. Atheta hercynica. Hoved. led ikke betydeligt kortere end 2. led, undtagen hos A. setigera 4. Hovedet (fig. 269) tydeligt udvidet bag øjnene, disse ret små, set fra siden betydeligt kortere end tindingerne. Skinnebensbørsterne ret svage, mellem- og bagskinnebenenes forreste børste meget fin, ikke væsentligt længere end skinne- bensbredden. Kroppen sort eller brunsort. 3. fø- lehornsled længere end 2. led, de ydre led ikke eller kun svagt tværbrede. Længde 3 — 3,5 mm 106. hercynica, Hovedet ikke udvidet bag øjnene, disse store eller ret store, set fra siden ikke væsentligt kortere end tindingerne. Skinnebensbørsterne, undtagen hos 105. intermedia, kraftigere, mellem- og bag- skinnebenenes forreste børste betydeligt læn- gere end skinnebensbredden 5. Bagskinnebensbørsterne meget fine, ikke længere 289 end skinnebensbredden. Vingedækkernes behå- ring overvejende bagudrettet. 3. følehornsled længere end 2. led, 4. led lidt længere end bredt, de ydre led ikke eller kun ganske svagt tvær- brede, med omtrent parallelle sider. Vingedæk- kerne gulbrune. Bagkroppen fortil tæt punkte- ret. Længde 2,8 — 3,4 mm 105. intermédia. Bagskinnebensbørsterne kraftige, betydeligt læn- gere end skinnebensbredden. Vingedækkernes behåring i hvert fald delvis skråt udadrettet 6. 6. Vingedækkerne påfaldende lange, målt fra scutel- larspidsen ca. 1/å længere end pronotum (fig. 284) Følehornsroden gullig, 3. led længere end 2. led. Bagkroppen fortil meget spredt, bagtil yderst spredt punkteret 104. mårcida. Vingedækkerne ikke eller kun lidt længere end pronotum. Følehornsroden sort eller sortbrun, i modsat fald bagkroppen tættere punkteret. . . 7. 7. Vingedækkerne med en tydelig hårhvirvel (fig. 96, p. 137). Forkroppen med tydelig, mørk bron- zeglans. Følehornene ensfarvet sorte, lårene sortbrune eller brune. Bagkroppen fortil spredt, bagtil meget spredt punkteret . . 107. åtramentåria. Vingedækkerne uden tydelig hårhvirvel 8. 8. De ydre følehornsled i det højeste svagt tværbrede. Bagkroppen fortil temmelig tæt punkteret .... 9. De ydre følehornsled mindst ca. 1/2 gang bredere end lange. Bagkroppen fortil mindre tæt punk- teret 10. 9. Vingedækkerne betydeligt bredere end og, målt fra scutellarspidsen, lidt længere end pronotum. Bag- kroppen bagud kun noget tilsmalnet. Længde 2,5 — 3,4 mm 102. picipénnis. Vingedækkerne kun lidt bredere end og, målt fra scutellarspidsen, ca. så lange som pronotum. Bagkroppen bagud ret stærkt tilsmalnet. Læng- de 2,3 — 2,8 mm 103. cinnamoptera. Victor Hansen: Kovblller. IH. 19 290 10. Forkroppen med svagt bronzeskær. Længde 2,2 — ■ 2,6 mm 108. laevåna. Forkroppen uden bronzeskær. Længde 1,8 — 2,3 mm 109. setigera. 1. gruppe. Tindingerne fuldstændigt kantede. 3. følehorns- led, undtagen hos A. setigera, mindst ca. så langt fx'cipenriis fi9. 27/. picipenn o i des Fig. 270 — 273. Atheta (underslægt Dimetrota) S- Penisspidsen (fig. 273 : hele Penis), set fra siden. (fig. 270—272 efter Brundin). som 2. led. Vingedækkernes bagrand indenfor baghjørnerne ikke eller kun svagt indbuet. 5. frie rygleds mikroskulptur tværbølgeliniet eller be- stående af stærkt tværbrede masker. Længde 1,8 — 3,7 mm. 102. A. picipénnis Mann. Kendetegnet ved mørk farve og svagt bronzeskær på hoved og pronotum, slanke følehorn med kun svagt tværbrede ydre led, store øjne, der, set fra siden, er noget længere end tindingerne, temmelig lange og brede vingedækker med overvejende skråt bagud- og udad- 291 rettet behåring, fortil temmelig tæt punkteret bagkrop og temmelig kraftige krops- og skinnebensbørster. Sort, forkrop- f- frie rygleds bagrand hos g ganske svagt indbuet, 293 yderhjørnerne retvinklede (fig. 264), iøvrigt som hos A. pici- pennis. Penis og sædkapsel afvigende, se fig. 272 og 278. Udbredt, men temmelig sjælden (J, 0). Draved skov, En- drupholm, Silkeborg; Sundby Storskov, Næstved, Svenstrup ved Borup st., Ledreborg, Dyrehaven, Hillerød, Frederiks- værk, Tisvilde. På skovbund, i gødning, f. eks. hestegødning, og i svamp og henrådnende plantedele. Maj — aug. 104. A. mårcida Er. (fig. 284). Let kendelig ved slanke følehorn med 3. led længere end 2. led, lidt længere end bredt Fig. 284. Atheta marcida $. x 17. 4. led og kun svagt tværbrede ydre led, lys følehornsrod og lyse ben, lange, i forhold til pronotum meget store vinge- dækker, hvis behåring indadtil er stærkt udadrettet, men 294 langs siderne bagudrettet, meget spredt punkteret bagkrop, kraftige kropsbørster og temmelig kraftige skinnebensbørster. Sort, forkroppen ofte med meget svagt bronzeskær, vinge- dækkerne brunlige eller gulbrune, følehornsroden og benene gullige. Øjnene store, fremspringende, set fra siden ca. så lange som tindingerne. Pronotum rigeligt V4 bredere end langt, som regel betydeligt tilsmalnet bagud, ligesom vinge- dækkerne ret tæt kornetpunkteret. Bagkroppen bagud noget tilsmalnet, 6. frie rygleds mikroskulptur tværbølgeliniet med tydelig tværmaskedannelse. Mellemskinnebenenes midterbør- ste omtrent 1/ //y. 2. frie rygleds bagrand hos begge køn rundet afstudset, Fig. 309. Aleuonota graci- lénta. x 20. 335 i midten ganske lidt mere rundet hos $ end hos (J. 6. bugleds bagrand ganske lidt stærkere rundet hos <£ end hos $. Meget sjælden (J, 0, B). Sønderborg, Ulfslyst; Høvblege, Lundtofte (i antal i en sandgrav, maj — juni); Sose odde. Maj — juni. Muligvis knyttet til dyreboer og -gange. 19. Alidnta Thoms. Nærstående til Atheta (p. 135), men adskilt fra denne slægt ved, at mellemhofterne er bredt ad- skilt fra hinanden, og iøvrigt kendetegnet ved, at tindingerne er kantede, følehornenes ydre led ret stærkt tværbrede, pronotums behåring i midt- linien fremadrettet, på hver side udadrettet (type I, jfr. foran p. 138), vingedækkerne bety- deligt bredere og længere end pronotum, tæt og ret kraftigt kornetpunkterede, deres behåring ind- adtil og bagtil skråt udadrettet, udadtil bagud- rettet, deres bagrand næppe indbuet indenfor baghjørnerne, bagkroppen ligebred, temmelig kraftigt, fortil ret tæt, bagtil mindre tæt og endnu kraftigere kornetpunkteret, deres 1. — 4. frie ryg- led tværfurede ved roden, 5. led ikke længere end 4. led, og 1. bagfodsled ikke tydeligt længere end 2. led. Kroppens sidebørster ret svagt, skin- nebensbørsterne yderst svagt udviklede. Fra Atheta nigella (ovenfor p. 273) adskilles Alianta let ved kantede tindinger og i forhold til pronotum meget længere og bredere vingedækker og fra de andre Atheta-arter med 4 tværfurede ryg- led ved vingedækkernes og rygleddenes ret kraftige punktur i forbindelse med størrelsen og farven. 336 1. A. incåna Er. (fig. 310). Sort, med svagt blåsort skær, oversiden med fin, netmasket mikroskulptur, forkroppen ret mat, bagkroppen blankere. Følehornene mod spidsen brun- sorte, mod roden rødgule, benene brunsorte, med lysere knæ og fødder. Hovedet ganske lidt smallere end pronotum, ret Fig. 310. Alianta incana . frie rygled meget kraftigt kornet, bagtil med en bred, afstudset forlængelse. Længde 3 — 3,5 mm. cJ: Bagranden af 6. frie rygled ikke eller næppe indskåret i midten (hos 5 med en oftest ret dyb, smal indskæring i midten). Temmelig almindelig (J, 0, B). På fugtig bund, i blad- 337 skederne af Dunhammer (Typha), vistnok især i planter, hvis stængel er angrebet af uglelarver af slægten Nonagria; også i opskyl. April — maj, juli. 3. undergruppe Schistogéniae. Adskilt fra 2. undergruppe Athetae (foran p. 111) ved, at læbepalperne er 2-leddede. Kæ- bepalpernes endeled over halvt så langt som næstsidste (3.) led. 20. Thamiaraea Thoms. Kroppen bred. Forkroppen med tydelig, net- masket, bagkroppen med svag, overvejende tvær- masket mikroskulptur. Hovedet bredt, tindin- gerne kantede. Følehornenes 3. led længere end 2. led, de ydre led stærkt tværbrede. Pronotum meget bredere end langt, behåringen i midtlinien fortil bagudrettet, bagtil fremadrettet (type IV, jfr. foran p. 138), på hver side skråt bagud, mod siderne mere bagud, helt bagtil stærkt udad rettet, sidebørsterne ret lange. Vingedækkernes behåring overvejende bagudrettet, deres bagrand kun ganske svagt indbuet indenfor baghjørnerne. Bagkroppen bagud tydeligt tilspidset, bagtil med ret lange, udstående børstehår, 1. — 3. frie rygled ved roden tværfurede. Mellemhofterne temmelig bredt adskilt fra hinanden, mellembrystforlæn- gelsen bredt trekantet, stumpt afrundet tilspidset. Bagbenenes 1. led ikke længere end 2. led. Bag- skinnebensbørsterne meget fine og korte. Slægten er nærstående til Atheta (foran, p. 135), Victor Hansen: Rovbiller. IN. 22 338 men adskilt fra den ved undergruppekarakte rerne. Arterne lever især ved udsvedende træsaft. Oversigt over arterne. Rygleddene fint og spredt, de bageste yderst spredt punkterede. Mellemskinnebenenes midterbørste meget kortere end skinnebensbredden. Større, 4 — 4,8 mm 1. cinnamomea. Rygleddene tydeligt, de forreste temmelig tæt og ikke særlig fint punkterede. Mellemskinnebenenes midterbørste mindst så lang som skinnebens- bredden. Mindre, 3 — 3,8 mm 2. hospita. Fig. 311. Thamiaraea cinnamomea J. x 15. 339 1. Th. cinnamomea Grav. (fig. 311). Forkroppen lidet, bagkroppen stærkt blank, gulbrun, vingedækkerne oftest mør- kere mod baghjørnerne, bagkroppen sort, spidsen og rygledde- nes bagrande ofte lysere, følehornene sortbrune, deres rod og benene brungule. Hovedet fint og spredt punkteret. Pronotum ca. 3/4 bredere end langt, fremefter betydeligt, bagud svagt tilsmalnet, fint og temmelig tæt punkteret, undertiden med meget svagt antydet midtfure. Vingedækkerne længere og ganske lidt bredere end pronotum, lidt kraftigere punkterede end dette. Længde 4 — 4,8 mm. (J: Vingedækkernes søm fortil kølf ormet hævet. 6. frie rygled med en længdemidtkøl, bagtil trekantet tilsmalnet, bagranden i midten smalt indbuet og på hver side med en tand (hos $ jævnt rundet af studset, i midten ofte ganske svagt indbuet). Karaktererne på 6. frie rygled er noget varierende. Udbredt, men ikke almindelig (J, 0). Ved udflydende træsaft, f. eks. af gamle ege, og i larvegangene af sommer- fuglen Gossus i løvtræstammer. Juli — sept. 2. Th. hospita Mark. Nærstående til den foregående, men let kendelig fra den ved de i oversigten nævnte kende- mærker. Endvidere er oversiden lidt mindre blank, følehornene lidt slankere, pronotum lidt mindre stærkt hvælvet, oftest med tydeligt, omend meget svag midtfure, og farven ofte lidt lysere. Længde 3 — 3,8 mm. (J : Vingedækkernes søm simpel. 6. frie rygled omtrent som hos den foregående. Meget sjældnere end den foregående, som den stemmer overens med i levevis og undertiden forekommer sammen med. Vejle-egnen; Dyreborg ved Fåborg, Svendborg-egnen, Sundby Storskov, Dyrehaven. Juni — sept. 22* 340 4. undergruppe Myrmedoniae. Kæbepalperne 4-leddede. Læbepalperne 3-led- dede. Mundvigene (maxillarspalterne) adskilt fra øjets forrand ved temmelig brede kinder. 21. Åstilbus Steph. Nærstående til den følgende slægt (Zyras, p. 341), men adskilt fra den ved, at kroppen er me- get smallere, hovedet bagtil betydeligt indsnøret, så at halsen kun er ca. halvt så bred som ho- vedet, pronotum rigeligt så langt som bredt og vingedækkerne meget kortere end pronotum. Tin- dingerne ukantede. Flyvevinger mangler. Benene lange og slanke, 1. bagfodsled ca. så langt som 2. + 3. led. 1. A. canaliculåtus Fabr. (fig. 312). Gulbrun, hovedet og bagkroppen bagtil sorte, følehornene brune, deres rod og benene rødgule. Hovedet omtrent så bredt som pronotum, tæt punkteret. Følehornenes 3. led betydeligt længere end 2. led, de ydre led lidt tværbrede. Pronotum bredest foran midten, tæt punkteret, med skarp længdemidtfure, der bagtil ender i en lille, aflang grube, og på midtpartiet hos Store Dyrehave, Freerslev hegn. På halvskygget skovbund i fugtigt løv ved randen af sumpe. Marts — maj. 6. Amarochara Thoms. Kendetegnet ved, at de kraftige følehorns l.led på oversiden ved spidsen har en fure, der hos 380 de danske arter er mindst 1/z så lang som leddet, til optagelse af 2. led, hvis rod er stærkt krum- met (fig. 317, p. 355), og ved bagtil tydeligt ind- snøret hoved. løvrigt nærbeslægtet med Calodera og Ilyobates, men adskilt fra Calodera ved dybere spaltet tunge og fra Ilyobates ved kun spredt punkteret hoved og pronotum og ved, at mellem- brystet er ukølet eller kun fortil fint kølet. løvrigt adskiller underslægten Amarochara s. str. sig fra de to slægter ved, at 4. frie rygled ikke er tvær- furet og fra Ilyobates tillige ved, at tindingerne er ukantede, medens underslægten Mniobates ad- skiller sig fra Calodera ved kantede tindinger. Oversigt over arterne. 1. 1. — 3. frie rygled tværf urede ved roden. Tindin- gerne ukantede. Længde 2,2 — 2,6 mm 1. umbrosa. 1. — 4. rygled frie rygled tværf urede ved roden. Tindingerne kantede. Længde 3,5 — 4 mm 2. forticornis. 1. underslægt Amarochara s. str. Tindingerne ukantede. 1. — 3. frie rygled tvær- furede ved roden. 1. A. umbrosa Er. (fig. 327). Ret smal. Tyndt behåret, blankt sort eller brunsort, vingedækkerne brunrøde, ofte mørkere mod rod og sider, følehornene brune, benene brun- gule. Forkroppen fint og ret spredt punkteret, kraftigst på vingedækkerne. Hovedet lidt smallere end pronotum. Føle- hornenes 3. led tydeligt kortere end 2. led, de ydre led ca. eller rigeligt 1/2 gang bredere end lange, rodleddets spalte ca. 381 halvt så langt som leddet. Pronotum lidt bredere end langt, bredest lidt foran midten. Vingedækkerne noget bredere end pronotum, bagranden indenfor baghjørnerne næppe indbuet. Rygleddene udenfor rodfurer- ne lidet tæt og lidet kraftigt, de bageste finere punkterede. Længde 2,2 — 2,6 mm. (J synes ikke at være ken- delig fra $ ved ydre sekun- dære kønsmærker. Sjælden (J, 0). Haderslev- egnen, Horsensegnen, Mosso; Ærø, Holmdrup mose og Tan- kefuld ved Svendborg, Høv- blege på Højemøen, Lundtofte sandgrav, Fursøen, Salpeter- mosen, Fønstrup dam, Horn- bæk. Den forekommer dels i løv og opskyl ved søer og skov- moser, dels på sand-, grus, og kridtbund, f. eks. undertiden i stort antal i sandgrave; en- kelte fund ved menneskeeks- krementer, i et Lasius-bo og under tang er vistnok tilfældige; muligvis søger den til gange af mus eller andre pattedyr. April — aug., hyppigst i maj. Fig. 327. Amarochara um- brosa. x 20. 2. underslægt Mniobates Muls. et Rey. Tindingerne kantede. 1. — 4. frie rygled tvær- furede ved roden. 2. A. forticornis Boisd. Større, bredere og stærkere hvælvet end den foregående. Tyndt, på vingedækkerne lidt opstående, behåret, blankt rødbrun, hovedet og den forreste del af rygleddene sortbrune, følehornenes rod og benene rød- gule. Hovedet lidt smallere end pronotum, fint og spredt, mod siderne lidt tættere punkteret. Følehornenes 3. led 382 mindst så langt som 2. led, de ydre led ca. 1/2 gang bredere end lange, rodleddets spalte ca. 1/3 så lang som leddet. Pro- notum hvælvet, bredest omkring midten, med rundede sider, fint og spredt punkteret. Vingedækkerne kun lidt bredere og længere end pronotum, temmelig kraftigt og tæt kornet- punkterede, bagranden indenfor baghjørnerne stærkt indbuet. Rygleddene udenfor rodfurerne fint og meget spredt punk- terede. Længde 3,5 — 4 mm. (J : 6. bugled noget smallere tilspidset. Meget sjælden (J, 0). Hoptrup ved Haderslev, Taps, Gravenshoved havskrænt, Juelsminde strand; Hestehaven ved Tranekær (1 stk. sigtet på en grøftekant, 28/4), Munke mose ved Odense, Boserup (1 stk. ketset 5/5 om efterm.), Mårum (1 stk. sigtet under kvas 15/5). Arten er undertiden fundet under forhold, der kunne tyde på, at den søger til gange af mus eller andre pattedyr. April, maj, juli. I udlandet er arten fundet i jordegernets reder. [A. bonnairei Fauvel i underslægten Lasiochara Ganglb., der har 1. — 3. frie rygled tværf urede og fint kantede tindinger, ligner A. forticornis, men er meget lysere, mindre og har fint punkterede vingedækker. Længde 2,7 — 3 mm. Da arten er fundet i Hamburgegnen, kunne den muligvis træffes også hos os. Den er dels fundet ved vandkanter, dels hos myrer (Lasius fuliginosus og brunneus) og er vistnok overalt meget sjælden.] 7. Ocdlea Er. Blandt slægterne med bagtil tydeligt indsnøret hoved kendetegnet ved, at tindingerne er kan- tede, følehornene lange og slanke med ikke eller kun svagt tværbrede ydre led, tungen meget lang og smal, spaltet i spidsen (fig. 321, p. 360), pro- notums sider forsynede med enkelte lange, ud- stående børstehår, rygleddene (hos de danske arier) meget blanke, meget spredt punkterede og 383 behårede, 1. — 3. frie rygled tværfurede ved roden og 1. bagfodsled mindst så langt som 2. + 3. led og som kloleddet. Også skuldrene, bagkrops- siderne og skinnebenenes yderside har lange, udstående børstehår. Den ene kindbakke med en tand. Kæbepal- pernes endeled fint, sylformet. 2. læbepalpeled kortere og smallere end 1. led. Pronotums behå- ring i midtlinien rettet fremad, ikke som hos de foregående slægter bagud. Vingedækkernes bag- rand stærkt indbuet indenfor baghjørnerne. Arterne lever i løv og mos på fugtig bund ved rindende eller stillestående vand. Oversigt over arterne. 1. Benene og følehornsroden brune eller gulbrune. Oversiden sort 4. concolor. Benene og følehornsroden gule eller rødgule. Over- siden som regel helt eller delvis brunlig eller brunrød 2. 2. Vingedækkerne temmelig spredt og kraftigt punk- terede og temmelig spredt behårede. Pronotums punktur bestående af temmelig spredte, ret store, men flade punkter 1. bådia. Vingedækkerne ret tæt og fint punkterede og ret tæt behårede. Pronotum finere punkteret .... 3. 3. Pronotum ret blankt, meget utydeligt mikro- chagrineret, punkturens punkter fine, ret tyde- ligt afgrænsede og ikke særlig flade 2. picåta. Pronotum lidet blankt, ret tydeligt mikrochagri- neret, punkturens punkter gennemgående større, men vagt afgrænsede, noget udviskede og meget flade 3. rivulåris. 384 1. O. bådia Er. Kendelig fra de følgende ved kraftigere og mere spredt punkteret, tyndere behåret forkrop. Blank, sortbrun eller brun, vingedækkerne og bagkropsspidsen lysere, følehornene gulbrune, deres rod og benene rødgule. Hoved og pronotum med svag og udvisket, vingedækkerne uden eller med meget svag og udvisket mikrochagrinering. Hovedets punktur spredt og flad. Følehornenes 7. led som regel ikke tydeligt længere end bredt, 8. — -10. led ca. eller rigeligt så brede som lange. Pronotum lidt bredere end langt, lidt stær- kere hvælvet og med lidt mere jævnt rundede sider end hos de følgende, foran scutellum med en meget svag grube, som regel uden antydet midtfure. Vingedækkerne forholdsvis lidt kortere og mindre brede og med lidt mindre stærkt mar- kerede skuldre og lidt mindre stærkt indbuet bagrand end hos de følgende. Længde 3,5 — 4 mm. (J : 6. bugled rundet til- spidset (hos $ bredere run- det af studset, med en bræm- me af korte børstehår på bagranden). Udbredt, men ikke al- mindelig (J, 0, B). På fug- tig bund i løv og mos både ved stillestående og rinden- de vand, f. eks. ved kilde- væld i vådt mos. Jan. — maj, juli — sept. 2. O. picåta Steph. (flg. 328). Ret blank, brun eller gulbrun, hovedet og bag- kroppen foran spidsen of- test mørkere, følehornenes rod og benene rødgule. Ho- vedet fint og spredt punk- teret, som regel svagt, ud- visket mikrochagrineret. 7. følehornsled som regel ty- Fig. 328. Ocalea picata. x 11, 385 deligt længere end bredt, 8. — 10. led ca. eller rigeligt så brede som lange. Pronotum ca. 1/6 bredere end langt, meget fint og ret spredt punkteret, foran scutellum med en grube og ofte med antydet midtfure, siderne bagtil oftest svagt indbuede. Vingedækkerne temmelig fint og tæt punkterede, fint mikro- chagrinerede, behåringen lidt opstående. Længde 4 — 5 mm. cJ og $ omtrent som den foregående. Penis se fig. 328, a. Temmelig almindelig (J, 0, B). Levevis som den fore- gående. 3. O. rivulåris Miller. Yderst nærstående til den fore- gående, men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved gennemgående lidt bredere krop, navnlig vingedækker, der er lidt tættere og mindre fint punk- terede, lidt stærkere mikrochagrinerede og derfor lidt mattere, og hvis behåring bag midten nær sømmen er stærkere udad- rettet1). Længde 4 — 5,5 mm. (J og $ som de foregående, penis dog tydeligt afvigende fra picata's, se fig. 328 a, idet spidspartiet, både set fra siden og fra neden, er længere tilspidset. pie at a rivulåris picata rivulåris Fig. 328 a. Ocalea. Penis, set fra siden (til venstre) og fra neden (til højre). Udprægede eksemplarer af O. picata og rivulåris er lette at kende fra hinanden, men der forekommer stykker, som *) Denne karakter er måske det bedste ydre kendetegn. Victor Hansen: Hovbiller. III. 25 386 kan være vanskelige at bestemme. Den udprægede penis- forskel viser dog de to formers artsberettigelse. Arten har muligvis været sammenblandet med den fore- gående. Eksemplarer foreligger fra Bygholm, Varnabækken ved Århus (i vådt kildemos) og Borresø. Maj, juli, okt. 4. O. concolor Kiesw. Nærstående til O. picata, men let kendelig fra den ved, at kroppen er sort og benene og føle- hornsroden brune eller gulbrune, og at vingedækkerne er bredere, skuldrene mere fremtrædende og behåringen lidt mere nedliggende. Forkroppen er fint, på pronotum under- tiden næsten helt udvisket, mikrochagrineret. Pronotum ca. V5 bredere end langt. Vingedækkernes behåring bag midten nær sømmen stærkt udadrettet. Længde 4 — 5 mm. cJ og $ omtrent som hos O. badia. Meget sjælden (J). Kun fundet i Silkeborgegnen: Mossø, Borresø, Knudsø, Ravnsø. I opskyl på sandede søbredder. April, juli, okt., i antal 16/7 og 22/io- [O. latipénnis Sharp (lysholmi Munster) adskilles fra de foregående ved, at 9. og 10. følehornsled er tydeligt længere end brede, og ligner iøvrigt i farve, form og behåring meget stærkt O. concolor, men har stærkere mikrochagrinering på pronotum og lidt længere følehorn og mellem- og bagskinne- ben. Fra O. rivularis, med hvilken den i litteraturen ofte anses identisk, afviger den ved mørkere farve og ved, at følehornene er længere og 9. og 10. led længere end brede, vingedækkerne bredere og mellem- og bagskinnebenene læn- gere og tyndere. Længde 4 — 5,5 mm. cJ og $ som de foregående. Penisformen omtrent som hos O. rivuiaris. Arten er bl. a. fundet i Sydnorge og i Sverige ned til Små- land; dens forekomst hos os er ikke udelukket, men næppe meget sandsynlig. Den lever dybt i meget fugtigt, lerslam- blandet løv ved bredden af stærkt rindende bække. 387 8. Dinårda Mann. Let kendelig fra alle gruppens andre slægter ved vingedækkernes skarpe sidekant og det brede pronotums dybt tvebuede bagrand og spidsvink- lede baghj ørner. Hovedet ikke indsnøret bagtil. Følehornene korte og kraftige, de ydre led — ligesom hos Thiasophila, nedenfor p. 441 — stærkt sammen- trængte, en egenskab, der antagelig står i forbin- delse med, at arterne lever i myretuer. Kæbe- palpernes endeled fint, sylformet. Vingedækkerne korte, deres bagrand stærkt indbuet indenfor baghjørnerne. Bagkroppen bagud langt tilsmal- net, 1. — 3. frie rygled svagt tværfurede ved roden. 1. bagfodsled lidt længere end 2. led og kortere end kloleddet. Dinarda-arterne lever udelukkende i myre- tuer, hvor de og deres larver lever af animalsk affald, døde myrer, myrepupper og midder. De tåles af myrerne. De tre hos os forekommende former, der indbyrdes kun er ret vagt afgrænsede, betragtes nu som former af samme art, tilpassede til de myrearter, hos hvilke de lever. Oversigt over formerne. 1. Større, 4,5 — 5 mm, og bredere. 5. frie rygled ved ca. 60 ganges forstørrelse uden mikroskulptur. 7. — 10. følehornsled omtrent dobbelt så brede som lange la. maerkeli. Mindre, 3,5 — 4,5 mm, og mindre bred. 5. frie ryg- led ved ca. 60 ganges forstørrelse med yderst svag og udvisket mikrochagrinering 2. 25* 388 2. 7. — 10. følehornsled omtrent dobbelt så brede som lange. Lidt større, 3,5 — 4,5 mm, og lidt bredere 1 b. dentåta. 7. — 10. følehornsled mindre stærkt tværbrede. Lidt mindre, 3,5 — 4 mm, og lidt mindre bred le. hagens i. 1. D. dentåta Grav. a. Var. maerkeli Kiesw. (fig. 329). Fedtagtigt glinsende, brun, eller brunrød, hovedet, pronotums midtparti og oftest Fig. 329. Dinarda dentåta v. maerkeli. x 11. rygleddene fortil mørkere, følehornene brune med lysere rod og endeled. Hoved og pronotum med kraftigt, vingedækkerne finere, 1. — 4. frie rygled yderst fint og udvisket mikronet- maskede. Pronotum over dobbelt så bredt som langt, med 389 ret jævnt rundede, bagtil næppe indbuede sider, langs disse bredt nedtrykte, ret kraftigt kornetpunkteret, oftest med svagt antydet midtfure. Vingedækkerne finere, rygleddene endnu finere kornetpunkterede. Længde 4,5 — 5 mm. . Kæbepalpernes 3. led mod spidsen stærkt fortyk- ket, 4. led næppe kortere end 3. led, ved roden ret stærkt fortykket (fig. 353). Bagkroppen, uden for tværfurerne, fint og meget spredt punkteret (>. spårsa. 453 Kæbepalpernes 3. led ikke påfaldende stærkt for- tykket mod spidsen, 4. led betydeligt kortere end 3. led, ved roden ikke påfaldende stærkt fortykket (fig. 354) 7. 7. Pronotum kun ca. 1/3 bredere end hovedet, kun ca. 1/3 bredere end langt, bredest omkring mid- ten, bagud omtrent lige så stærkt tilsmalnet som fremefter. Benene brunrøde eller rødlige, bagfødderne så lange som bagskinnebenene. De ydre følehornsled kun svagt tværbrede 16. spadicea. Pronotum ca. 1/2 gang bredere end hovedet, over V3 bredere end langt, fremefter stærkere tilsmal- net end bagud 8. 8. Vingedækkerne brunrøde med bredt sort sømbånd og sort sidestribe. Pronotum sortbrunt med rød- lige rande. De forreste rygled meget tæt punk- terede pubérula. Vingedækkerne eller pronotum anderledes farvede 9. 9. Pronotum og vingedækkerne brunrøde eller rust- røde, det første ofte med mørkt midtparti. Benene og følehornsroden rødlige. Længde 5 — 7,5 mm 17. ruficornis. Pronotum sort 10. 10. 1. — 3. frie rygleds tværfurer meget fint og lidet tæt punkterede, rygleddenes punktur iøvrigt fin eller ret fin og spredt eller lidet tæt 11. 1. — 3. frie rygleds tværfurer kraftigt eller ret tæt punkterede 13. 11. Vingedækkerne langs sømmen lidt længere end pronotum, oftest overvejende brunrøde; pro- notum fint punkteret og tydeligt mikrochagri- neret. Benene rødlige eller brunrøde 12. sanguinea. Vingedækkerne langs sømmen ikke længere end pronotum, sorte, sjældent brunlige. Benene brunlige 12. 12. Pronotum fint punkteret, lidet blankt, med tydelig mikroskulptur 10. villosa. 454 Pronotum kraftigt punkteret, blankt, uden tydelig mikroskulptur 11. divérsa. 13. Vingedækkerne brunrøde eller rødbrune. Benene og følehornsroden rødlige. Bagkropsspidsen og bugleddenes bagrande rødlige eller rødbrune. . 14. Vingedækkerne sorte eller sort- og rødtegnede. Benene mørkere 15. 14. De forreste frie rygled udenfor tværfurerne spredt punkterede 13. moerens. De forreste frie rygled udenfor tværfurerne ret tæt punkterede fumåta. 15. Vingedækkerne sort- og rødtegnede 16. Vingedækkerne sorte, bagranden undertiden noget lysere 22. 16. Vingedækkernes bagrand indenfor baghjørnerne ikke eller næppe indbuet 17. Vingedækkernes bagrand indenfor baghjørnerne tydeligt indbuet 21. 17. De forreste frie rygled ikke ret tæt punkterede. Pronotum yderst spredt punkteret, med yderst spredt, overvejende bagudrettet behåring. Hele oversiden meget blank 14. laevigåta. De forreste frie rygled meget tæt punkterede. Pro- notum ikke særlig spredt punkteret, behåringen ikke særlig spredt, overvejende stærkt udad- rettet 18. 18. Bagkroppen bagud tydeligt tilsmalnet. Pronotums sider uden udstående børstehår. Vingedækkerne ved ca. 60 ganges forstørrelse uden eller med yderst svag og utydelig mikroskulptur 19. Bagkroppen bagud ikke eller kun meget svagt til- smalnet. Pronotums sider med nogle udstående børstehår. Vingedækkerne ved ca. 60 ganges for- størrelse med tydelig mikroskulptur 20. 1(.). De bageste rygled noget mere spredt punkterede end de forreste 3. intricåta. De bageste rygled omtrent lige så tæt punkterede som de forreste mi 11 er i. 455 20. Bagkroppen kraftigt, bagud noget mindre tæt punkteret. Pronotum blankt, midtpartiet ved ca. 60 ganges forstørrelse ikke eller kun utydeligt mikrochagrineret 4. tristis. Bagkroppen lidet kraftigt, tæt, bagud næppe mindre tæt punkteret. Pronotum mindre blankt, ved ca. 60 ganges forstørrelse tydeligt mikro- chagrineret, også på midtpartiet 5. moesta. 21. Bagfødderne ca. så lange som bagskinnebenene 15. cuniculorum. Bagfødderne tydeligt kortere end bagskinnebenene maculåta. 22. Bagkroppen også udenfor tværfurerne ret tæt punkteret. Pronotum ved ca. 60 ganges forstør- relse med svag, men tydelig mikroskulptur 9. ly g ae a. Bagkroppen udenfor tværfurerne ret spredt punk- teret. Pronotum ved ca. 60 ganges forstørrelse uden tydelig mikroskulptur 23. 23. Følehornene tydeligt længere end pronotums bredde, endeleddet hos . 189 -190 (acutangula). Niels Høeg, Beitrag zur Systematik der Aleocharinen. Ubcr die Behaarung des Thorax bel der Galtung Atheta Thoms. Entom. Medd. XXIV (1945) p. 264—286. 483 H. R. Last i Entom. Monthly Mag. 1952, p. 263—264 (lan- guida, longicollis, coulsoni). Th. Munster i Norsk Entom. Tidsskr. II (1930), p. 5—30 (Dimetrota, Badura, Datomicra, Chaetida, Rhagocneme, Pachyatheta, Coprothassa og Acrotona). — smstds. III (1935), p. 5 — 14 (subglabra, Aloconota og Traumoecia). Thure Palm i Svensk Entom. Tidsskr. 1942, p. 17. — smstds. 1947, p. 42—43 (laticeps m. fl.). — smstds. 1950, p. 125 (planifrons). Otto Scheerpeltz i Sitzungsberichte der Akad. der Wiss. in Wien, Mat.-naturw. Klasse, Abt. I, 138 Band, 1929, p. 230 — 245 (underslægterne). D. Sharp. A revision of the British Species of Homalota. Transactions of the Entom. Society of London, 1869, p. 91—272. — i Entom. Monthly Mag. 1913, p. 151 fl. (inoptata m. fl.). B. S. Williams i Entom. Monthly Mag. 1929, p. 52—53 (vilis og rigua). — smstds. 1930, p. 109—110 (walshi) og p. 274—275 (harwoodi). VII. Aleocharinae, 9. slægtsgruppe Aleocharini. G. Benick i Entom. Blåtter 1941, p. 39 — 40 (Al. cuniculorum). — smstds., 1944, p. 85 — -86 (Al. spadicea). M. Bernhauer. Die Staphyliniden der palaearktischen Fauna I. Tribus Aleocharini. Verhdl. der k.k. zoolog.-botan. Gesellschaft in Wien 1901 — 1902 (Bestimmungstabellen der europ. Kol., Heft 43). H. Britten i Entom. Monthly Mag. 1917, p. 55—56 (Meotica). H. Donisthorpe i Entom. Monthly Mag. 1932, p. 3—8 og SO- SI (Oxypoda). A. Horion i Koleopt. Zeitschr. I (1949), p. 212 (Al. puberula). Ihssen i Entom. Blåtter 1934, p. 217—219, 1935, p. 11—12 og 1937, p. 11—15 (Ilyobates). A. Jansson i Svensk Entom. Tidskr. 1943, p. 195 — 197 (Thiasophila). A. Jansson og Thure Palm smsteds. 1936, p. 208—209 (Oxypoda). N. H. Joy i Entom. Monthly Mag. 1915, p. 277 (Meotica). N. A. Kemner. Die Lebensweise und die parasitische Ent- wicklung der echten Aleochariden. Svensk Entom. Tidskr. 1926, p. 133—170. Th. Munster i Norsk Entom. Tidsskr. I (1923), p. 298 (Ocyusa procidua). 31* 484 Thure Palm i Svensk Entom. Tidskr. 1935, p. 43—46 (Ilyoba- tes). — Bidrag til kånnedomen om de nordiska Aleochara-arter- nes systematik, utbredning og levnadssått. Smstds. 1946, p. 21—47. — smstds. 1947, p. 43 (Meotica). Otto Scheerpeltz i Goleopt. Ctrbl. I (1926—1927), p. 296—310 (Meotica og Pragensiella). — i Sitzungsberichte der Osterr. Akad. der Wiss. mat.- naturw. Kl., Abt. I, 156 Bd. 1947, p. 354—357 (Ocyusa m. m.). D. Sharp i Entom. Monthly Mag. 1915, p. 202 og 330 (Meotica). Andr. Strand i Norsk Entom. Tidsskr. VII (1945) p. 127—128 (Meotica). H. Wagner i Kol. Zeitschr. 1949 p. 15fi° (Al. cuniculorum og spadicea). H. H. Weber i Entom. Blåtter 1942, p. 125—127 (Al. cunicu- lorum). Kortfattet oversigt over rovbillernes forekomst. I. I opskyl, løv, mos og li Side Micropeplus I 17 Pycnoglypta » 49 Deliphrum » 77 Lathrimaeum » 78 Olophrum » 81 Arpedium » 84 Acidota » 86 Lesteva » 88 Geodromicus » 91 Syntonium » 99 Acrognathus » 102 Planeustomus »103 Thinobius »104 Trogophloeus » 105 Aploderus »116 Oxytelus »118 Platysthetus »130 Bledius »134 Stenus » 161 Euaesthetus »218 Paederus »222 Astenus » 224 Stilicus »228 Scopaeus laevigatus .... » 235 Medon »238 Lathrobium » 247 Cryptobium » 264 Neobisnius II 29 Actobius » 32 Philonthus » 35 Staphylinus » 92 gn., især på fugtig bund. Side Quedius » 115 Heterothops » 158 Euryporus » 160 Acylophorus » 161 Atanygnathus » 163 Mycetoporus » 168 Bryophacis » 183 Bryoporus » 184 Bryocharis » 192 Lamprinodes » 200 Tachyporus » 202 Tachinus »213 Leucoparyphus » 227 Hypocyptus » 228 Deinopsis III 6 Gymnusa » 8 Myllaena » 9 Pronomaea » 15 Hygronoma » 26 Encephalus » 30 Falagria » 96 Tachyusa » 102 Gnypeta » 108 Brachyusa » 111 Schistoglossa » 114 Callicerus » 119 Amischa » 120 Atheta (navnlig arterne nr. 1—29, 33, 34, 40, 41,64,89—91,93,106, 118, 134, 137 og 138) » 135 486 Side Alianta III 336 Ilyobates » 368 Calodera » 368 Chilopora » 376 Ityocara » 378 Amarochara » 379 Aleochara Side Ocalea III 382 Meotica » 389 Ocyusa » 395 Hygropora » 399 Oxypoda » 401 » 450 II. I kompost, henrådnende plantedele, hø og halm. Micropeplus Megarthrus Acrolocha Omalium Xylodromus Orochares Acidota Coprophilus Trogophloeus Aploderus Oxytelus Platysthetus Stenus vafellus » salisburgensis Astenus pulchellies . Stilicus Medon Lithocharis Lathrobium Leptacinus Xantholinus Gauropterus Neobisnius Philonthus Side I 17 33 50 61 74 77 86 101 105 116 118 130 189 197 226 228 238 245 247 8 12 20 29 35 II Staphylinus Quedius Conosoma Tachyporus Tachinus Leucoparyphus Hypocyptus Habrocerus Trichophya Oligota Autalia rivularis Bohemiellina Falagria Cordalia Amischa Atheta (navnlig arterne nr. 49, 57, 59, 71, 76, 97,109—112,117,124, 125, 129, 130, 132— 134 og 138) Pragensiella Oxypoda Aleochara Side II 92 115 196 202 213 227 228 242 243 III 19 86 95 96 100 120 135 394 401 450 III. Ved gødning og ådsel. Micropeplus porcatus Megarthrus Proteinus Acrolocha Omalium , Orochares Side I 17 »> 33 » 36 » 50 » 61 » 77 Side Deliphrum I 77 Coprophilus » 101 Oxytelus »118 Platysthetus »130 Leptacinus II 8 Xantholinus » 12 487 Side Othius II 23 Philonthus » 35 Staphylinus » 92 Ontholestes »108 Emus » 110 Creophilus » 111 Tachinus »213 Oligota parva III 24 Autalia » 86 Side Atheta (navnlig arterne nr. 45, 48—56, 59, 60, 70, 76, 81, 97—100, 103, 105, 107—116, 119—122, 126, 132 og 133) III 135 Oxypoda exoleta » 427 Aleochara » 450 Tinotus » 477 IV. Knytted Side Proteinus I 36 Phyllodrepa » 52 Omalium » 61 Phloeonomus » 68 Xylodromus testaceus . . »75 Lathrimaeum » 78 Coryphium » 94 Oxyporus »159 Philonthus II 35 Quedius » 115 Mycetoporus » 168 Bryophacis » 183 Bolitobius » 186 Gonosoma » 196 Habrocerus » 242 Trichophya »243 Oligota . III 19 e til svamp. Side Encephalus III 30 31 61 71 73 80 85 100 Gyrophaena Placusa Silusa rubra Leptusa Bolitochara Autalia Gordalia Atheta (navnlig arterne nr. 44, 47, 57, 61, 62, 66—68, 71, 74, 76, 78 —83, 85, 87, 88, 92, 97—100, 102—105, 112, 122, 131, 132 og 134) Oxypoda Aleochara 135 401 450 V. Ved udflydende træsaft (jfr. også VI). Side Megarthrus I 33 Proteinus » 36 Phyllodrepa » 58 Omalium » 61 Phloeonomus » 68 Deliphrum » 78 Lathrimaeum » 78 Acidota » 86 Philonthus II 35 Quedius » 115 Bolitobius striatus » 187 Tachinus » 213 Placusa Homalota Silusa rubiginosa Dadobia Atheta navnlig arterne nr. 57, 69, 71, 83, 92, 112, 120 og 124) . . . Thamiaraea Oxypoda Crataraea Aleochara Side II 61 » 66 » 70 » 113 135 337 401 444 450 488 VI. Under bark, i mørt ved Side Acrulia I 48 Phyllodrepa » 52 Phloeonomus » 68 Xylodromus lentus .... » 74 Acidota crenata » 86 Coryphium » 94 Phloeochara » 95 Xantholinus lentus .... II 14 Baptolinus » 21 Philonthus splendidulus » 86 Quedius . » 115 Conosoma » 166 Hypocyptus » 228 Habrocerus » 242 og i hule træer (jfr. også V). Side Trichophya II 243 Gyphea III 59 Placusa » 61 Homolota » 66 Anomognathus » 68 Leptusa » 73 Pachygluta » 76 Dadobia » 113 Atheta (navnlig arterne nr. 35, 36, 63, 73, 81 og 101) » 135 Phloeopora » 362 Phloeodroma » 367 Stichoglossa » 437 VII. På blomster og løv. Side Anthobium I 43 Phyllodrepa » 52 Omalium rivulare » 65 Anthophagus » 92 Side Quedius maurus II 137 Tachinus fimetarius .... » 223 Hypocyptus punctum . . » 241 Microglotta III 445 VIII. Under gran Side ! Lathrimaeum fusculum. I 81 j Quedius tenellus II 138 » lucidulus » 151 | Mycetoporus rufescens . »174 Bryocharis inclinans ... » 194 | eller fyrreris. Side Atheta microptera . . . . III 205 » myrmecobia . . . » 256 » incognita . . . . . » 266 » intermedia . . . . » 294 » migripes .... . . » 299 IX. På stranden under tang og lign. Omalium Arpedium quadrum . Geodromicus Trogophloeus Oxytelus Bledius Medon Achenium Side i Side I 61 Remus II 33 » 84 Cafius » 34 i 91 Philonthus » 35 • 105 Staphylinus » 92 » 118 Meterothops »158 » 131 Diglotta III 16 » 238 Phytosus » 71 » 263 Falagria » 96 489 Side Myrmecobia II 100 Halobrecta » 130 Atheta (navnlig arterne Side nr. 30—32, 43, 76, 83, 117 og 118) III 135 Aleochara » 450 X. På sand- og grusbund og ved planterødder. Side Phloeobium Stenus ater » atratulus » geniculatus . . » erichsoni Astenus Scopaeus Lathrobium dilutum Philonthus Staphylinus Quedius Mycetoporus Tachyporus I II 32 173 187 215 217 224 233 261 35 92 115 168 202 Side Hypocyptus II 228 Falagria III 96 Callicerus » 119 Ousipalia » 133 Sipalia » 134 Atheta scapularis » 248 » exigua » 320 » orbata » 330 Aleuonota gracilenta ... » 334 Amarochara umbrosa . . » 380 Oxypoda » 401 Aleochara » 450 XI. På skrænter og brinker. Bledius Stenus Scopaeus sulcicollis . . . Side I 134 » 161 » 236 Side Lathrobium multipunc- tum I 252 Achenium » 263 Tachvusa III 102 Bledius XII. I klitter. Side ! Side I 134 I Atheta varendorfriana . . III 311 XIII. Ved kildevæld og bække, i vand mos og lign. Side I Side Lesteva I 88 Philonthus corvinus. ... II 73 Geodromicus » 91 j Quedius auricomus Deleaster »100 | Myllaena kraatzi . Ancyrophorus » 103 » brevicornis Bledius »135 Atheta aquatilis . . Stenus » 161 Ocalea Lathrobium multipunc- tum » 252 » 151 III 13 » 13 » 267 » 382 490 XIV. I stalde, udhuse og kældere. Side Xylodromus concinnus . I 75 Quedius fulgidus . II 133 Heterothops praevius . . » 159 Hypocyptus imitator. . . » 235 » nitidus . . . . » 239 Oligota . III 19 Side Callicerus III 119 Atheta sulsinuata » 312 » clientula » 331 Crataraea » 444 Aleochara » 450 XV. I dyreboer og Side I gange. Side Phloeobium Phyllodrepa gracilicornis Omalium caesum Xylodromus testaceus . . Lathrimaeum atrocepha- lum Olophrum assimile Arpedium quadrum .... Acidota cruentata Medon Lathrobium dilutum . . . » pallidum . . Othius Philonthus fuscus Quedius I 32 59 67 75 80 83 84 87 238 261 262 23 62 115 Heterothops praevius var. niger II 159 Euryporus » 160 Tachinus rufipennis .... » 224 Callicerus III 119 Amischa » 120 Pycnota » 125 Atheta (navnlig arterne nr. 19, 23, 37, 40, 42, 65, 66, 70, 92 og 94) » 135 Aleuonota » 332 Amarochara » 379 Oxypoda » 401 Aleochara » 450 XVI. Særlig Xylodromus affinis . Arpedium quadrum . Oxytelus saulcyi. . . . Medon castaneus . . . » melanocephalus » propinquus . . Xantholinus linearis Quedius longicornis . » puncticollis » ochripennis » nigrocoeruleus 1 i muldvarpereder og -gange. Side Heterothops praevius var. niger Atheta deformis » coulsoni » scapularis .... » obfuscata .... Oxypoda longipes . . . » rugulosa .... » praecox .... Aleochara spadicea . . 76 » 85 » 129 » 240 » 243 i » 244 II 19 I » 128 » 129 » 131 » 132 Side II 159 III 176 » 184 » 248 » 323 » 413 » 426 » 429 » 471 491 XVII. Særlig i grævlinge- eller ræveboer og -gange. Side Phyllodrepa melis I 56 Arpedium quadrum .... » 84 Oxypoda spectabilis. ... III 411 Side Oxypoda lividipennis . . . III 412 » praecox » 429 Aleochara cuniculorum . » 470 XVIII. Særlig i fuglereder. Side Phyllodrepa I 52 Omalium allardi » 65 Quedius ventralis II 126 » infuscatus »127 » brevicornis .... »134 Atheta sodalis III 249 » divisa » 253 Side Atheta nigricornis II 253 harwoodi . . nidicola . . . zosterae . . . Oxypoda recondita Microglotta Aleochara 253 257 305 430 445 450 XIX. Særlig i hvepseboer. Side Phyllodrepa nigra I 57 Xantholinus glaber .... II 17 Philonthus fuscus » 62 Side Vellejus II 113 Quedius invreae » 132 XX. I Cossus-gnav. Side Omalium allardi I 65 Philonthus fuscus II 62 Quedius infuscatus » 127 Tachinus bipustulatus . . » 223 Silusa rubiginosa III 70 Side Atheta hybrida III 244 » nigricornis » 253 Thamiaraea » 337 Grataraea » 444 Aleochara lygaea » 465 XXI. Hos myrer1). (a: syrn filer, b: synektrer, de øvrige: sy nøker). Side Side Phyllodrepa nigra I 57 Staphylinus fulvipes (b) II 98 Xylodromus affinis .... » 76 » latebricola (b) > > 99 Stenus aterrimus »171 » erythropterus (b) > > 101 Leptacinus formicetorum II 11 Quedius brevis > > 126 Xantholinus (b) » 12 » microps (b) ... > > 127 Othius » 23 » maurus (b) . . . . i > 136 Philonthus fuscus (b) . . » 62 » scitus (b) > ► 138 » splendidulus (b) » 86 Heterothops dissimilis . > > 159 x) Jfr. Danmarks Fauna, bind 49, Myrer, ved Sv. G. Larsson, p. 169-177. 492 Side Euryporus picipes II 160 Lamprinodes saginatus (b)» 201 Euryusa (b) III 77 Bolitochara bella » 84 Notothecta » 127 Sipalia » 134 Atheta nitidula » 207 » talpa » 217 » scapularis » 248 » subterranea .... » 249 » myrmecobia .... » 256 » hepatica » 275 Astilbus (b) » 340 Zyras (b) » 341 Side Lomechusa (a) III 348 Atemeles (a) » 350 Ilyobates (b) » 368 Amarochara bonnairei. . » 382 Dinarda » 387 Oxypoda » 401 Stichoglossa semirufa . . » 439 Thiasophila » 441 Crataraea » 444 Microglotta » 445 Aleochara lygaea » 465 » sanguinea ... » 466 » ruficornis. ... » 472 XXII. Snyltere i fluepupper. Side Aleochara III 450 Navnefortegnelse. (Synonymer er trykt med Kursiv). 1. Underfamilier, slægte Rovbiller, 1.— 3. Side Achenium .... I 263 Anthophagus . Acidota I 86 Aploderus .... Acrognathus . I 101 Arpedium .... Acrolocha .... I 50 Astenus Acrotona .... III 313 Astilbus Acrulia I 48 Atanygnathus Actobius II 32 Atemeles .... Actophylla . . . III 310 Atheta Acylophorus . II 161 Atheta s. str. Agaricochara . III 58 Athetae Alaobia III 228 Alitalia Aleochara .... III 450 Badura Aleochara Baeoglena . . . s. str III 456 Baptolinus . . . Aleocharinae . III 3 Baryodma . . . Aleocharini . . III 353 Bessobia Aleuonota . . III 332 Bessopora .... Alianta III 335 Bledius Aloconota . . . III 177 Bohemiellina . Amarochara . III 379 Bolitobiini . . . Amarochara Bolitobius . . . s. str III 380 Bolitobius Amidobia . . . III 210 s. str Amischa .... III 120 Bolitochara . . Ancyrophorus I 103 Bolitocharini . Anomognathus III 68 Brachyusa . . . Anopleta . . . III 210 Brundinia .... Anopleta .... III 283 Bryocharis . . . Anthobium . I 43 Bryophacis r og u del (I- Side I 92 I 116 I 84 I 224 III 340 II 163 III 350 III 135 III 228 III 111 III 85 III 307 III 428 II 21 III 459 III 276 III 435 I 134 III 95 II 165 II 186 II 190 III 27 III 80 III 111 III 194 II 192 II 183 nderslægter -ni). Bryoporus Cafius . . . Callicerus Calodera . Cardiola . Carphacis Ceranota . Chaetida . Chilopora Conosoma Coprochara Coprophilus Coprothassa Cordalia . . Coryphium Crataraea . Creophilus Cryptobium Cyphea . . . Dacrila . . . Dadobia . . Datomicra Deinopsini Deinopsis . Deleaster . Deliphrum Demosoma Deropoda . Deubelia . . Side II 184 II 34 III 119 III 371 III 100 II 187 III 472 III 305 III 376 II 196 III 473 I 101 III 313 III 100 I 93 III 444 II 111 I 264 III 59 III 185 III 113 III 300 III 6 III 6 I 100 I 77 III 430 III 420 III 399 494 Side Side Side Dexiogya . . . III 440 Hydrosmecta III 193 Mycetoporus II 168 Dianous .... I 217 Hygroecia . . . III 152 Mycetoporus Diglotta III 16 Hygronoma . III 26 s. str II 174 Diglottini . . . III 16 Hygronomini III 26 Myllaena . . . III 9 Dilacra III 185 Hygropora . . III 399 Myllaenini . . III 9 Dimetrota . . III 286 Hypatheta . . . III 228 Myrmeeopora III 100 Dinaraea . . . III 198 Hypocyptini II 228 Myrmedonia . III 341 Dinarda .... III 387 Hypocyptus . II 228 Myrmedoniae III 340 Disochara . . . III 417 Hypostenus . I 198 Myrmedoniini III 89 Disopora .... III 177 Ilyobates . . . III 368 Neobisnius . . II 14 Dochmonota III 196 Ischnoglossa III 440 Nestus I 179 Dralica III 185 Ischnosoma . II 172 Notothecta . . III 127 Dyschara . . . III 462 Isochara .... III 460 Ocalea III 382 Ediquus .... II 125 Ityocara III 378 Oeypus II 106 Emus II 110 Lamprinodes . II 200 Ocyusa III 315 Enalodroma . III 274 Lamprinus . . . II 200 Ocyusa s. str. III 398 Encephalus . III 30 Lasioehara . . . III 382 Oligota III 19 Epipeda .... III 66 Lathrimaeum I 78 Oligotini .... III 19 Euaesthetinae I 218 Lathrobium . . I 247 Olophrum . . . I 81 Euaesthetus . I 218 Lathrobium Omaliinae . . . I 38 Euryporus . . II 160 s. str I 256 Omalium . . . I 61 Euryusa .... III 77 Leptacinus . . . II 8 Ontholestes . II 108 Falagria .... III 96 Leptusa .... III» 73 Oroc hares . . . I 76 Falagriae . . . III 95 Lesteva I 88 Othius II 23 Gabrius II 81 Leucoparyphus II 226 Ousipalia . . . III 133 Gauropterus . II 20 Liogluta III 201 Oxypoda . . . III 401 Geodromicus I 91 Lobrathium . . I 252 Oxypoda s. str . III 410 Glossola .... III 177 Lomechusa . . . III 346 Oxyporinae . I 159 Gnypeta .... III 108 Lordithon .... II 188 Oxyporus . . . I 159 Goerius Il 101 Medon I 238 Oxytelinae . . . I 95 Gymnusini . . III 8 Megarthrus . . I 33 Oxytelus .... I 118 Gymnusa . . . III 8 Megista III 228 Pachnida . . . III 272 Gyrohypnus . II 15 Meotica III 389 Pachyatheta III 309 Gyrophaena . III 31 Mesostenus . . . I 213 Pachygluta . III 76 Gyrophaena Metaxya III 152 Paederinae . . I 220 s. str III 44 Mctaæya III 194 Paederus . . . I 222 Habrocerinae II 241 Microdota .... III 210 Parameotica III 190 Habrocerus . II 242 Microglotta . . III 445 Parameotica III 152 Halobrecta . . III 130 Micropeplidae I 16 Paranopleta . III 283 Hapalaraea . I 60 MicTopeplus . . I 17 Parastenus . . I 213 I [emistenus . I 206 .Microsaurus . . II 125 Pelurga III 152 I [eterochara ■ III 456 Microsaurus . . II 125 Phaenogyra . III 56 l [eterothops . II 158 Mniobates . . . III 381 Philhygra . . . III 152 Homalota . . . III 66 Mniusa III 396 Philhygra . . . III 152 I [omoeochara III 461 Mycetodrepa III 415 Philonthus . . II 35 495 Philonthus s. str Phloeobium . . Phloeocharini Phloeochara . . Phloeodroma . Phloeonomus . Phloeonomus s. str Phloeopora . . . Phloeostiba . . Phyllodrepa . . Phytosus Placusa Planeustomus Plataraea Platydracus . . Platystethus . Podoxya Polychara Polystoma . . . Poromniusa . . Pragensiella . . Pronomaea . . . Pronomaeini . Proteininae . . Proteinus Pseudocypus . Pycnoglypta . Side II 37 I 32 I 94 I 95 III 367 I 68 I 71 III 362 I I III III I 69 52 71 61 102 III 275 II 97 I 130 III 420 III 463 III 475 III 397 III III III I I II I 394 15 15 31 36 103 49 Pycnota Quediini Quedionuchus Quedius Quedius s. str. Rhagocneme . Rheochara . . . Sauridus Schistogeniae . Schistoglossa . Scopaeus Silusa Sipalia Sphenoma . . . Staphylinidae Staphylininae Staphylinini Staphylinus Staphyiinus s. str Steninae . . . Stenus Stenus s. str Stichoglossa Stichoglossa s. str Stilicus . . . Syntomium Tachinus . Side III 125 II 112 II 139 II 115 II 140 III 312 III 471 II 143 III 337 III 114 I 233 III 69 III 134 III 420 I 20 II 3 II 27 II 92 II 99 I 160 I 161 I 165 III 437 III 439 I 228 I 98 II 213 Side Tachyporinae II 163 Tachyporini . . II 195 Tachyporus . . II 202 Tachyusa III 102 Tanygnathus . II 163 Tasgius II 105 Tesnus I 195 Tetartopeus . . I 253 Thamiaraea . . III 337 Thectura III 68 Thiasophila . . III 441 Thinobaena . . III 208 Thinobius .... I 107 Tinotus III 477 Traumoecia . . III 228 Trichoderma . II 97 Trichophya . . II 243 Trichophyinae II 243 Trogophloeus . I 105 Xantholinini .II 6 Xantholinus . . II 12 Xantholinus s. str II 17 Xenochara ... III 458 Xylodromus . . I 74 Xylostiba .... I 73 Vellejus II 113 Zyras III 341 2. Arter, aberrati Side abdominalis 424 acutangula 262 advena 434 aequata 201 aethiops 374 affinis 45 algarum 477 alpina 224 altermans 415 amicula 219 amoena 433 analis 122 oner og varieteter Side anceps 129 angulata 443 angusta 74 angusticollis 270 angustiformis .... 366 angustula 199 annullaris 435 apicata 21 aquatica 266 aquatilis 267 arctica 160 arenicola 303 i Rovbiller 3. del. Side aterrima 324 atomaria (O.) ... 25 atomaria (A.) . . . 225 atra 103 atramentaria .... 296 atrata 66 atricilla 132 aubei 117 badia 384 balticus 72 basicornis 254 bella 84 496 Side benicki 326 benickiella 218 bicolor (O.) 432 bicolor (A.) 330 bihamata 49 bilineata 474 bipunctata 459 bipustulata 474 bisignata 469 boleti 58 boleticola 258 boletophila 255 bonnairei 382 boreella 223 botildae 166 brachyptera 436 brevicollis 8 brevicornis (M.) . 13 brevicornis (A.) . 89 brevipennis 457 britanniae 260 britteni 176 brunnea 276 cadaverina 245 caesula 133 cambrica 184 canaliculata 443 canaliculatus .... 340 eanescens 301 capitata 228 castanoptera (Eu.) 80 castanoptera (A.) 264 cauta 298 cavifrons 123 celata 303 cingulata 330 cinnamomea .... 339 cinnamoptera . . . 292 circellaris 134 clancula 197 clavipes 160 clientula 331 clientula 330 coarctata (Eu.) . . 79 coarctata (T.) ... 106 Side cognatus 346 collaris 343 complana 176 complanata 64 complicans 30 concolor (B.) 112 concolor (Phl.) . . 368 concolor (O.) .... 386 confusa 129 congrua 49 consanguinea .... 324 constricta 107 coriaria 257 corticalis 367 corticalis 366 corticina 440 corvina 215 coulsoni 184 crassa 17 crassicornis 258 crassiuscula 461 cribrata 309 cunctans 400 cuniculorum 470 curta 457 curtipennis 118 curtula (C.) 59 curtula (A.) 457 cuspidatus 68 debilicornis 178 debilis 173 decipiens 124 deformis 176 dentata 389 dentifera 165 depressa 63 dimidiata 26 diversa 466 divisa 252 dubia 11 ebenina 264 elongatula (A.) . . 168 elongatula (O.) . . 417 emarginatus 351 erosa 7 Side euryptera 252 exarata 275 excellens 283 exigua 320 exiliformis 393 exilis 391 exillima 392 exoleta 427 fallaciosa 173 fallax 187 fasciata 48 fasciata 49 fasciata 51 ferruginea 436 flavicornis 22 flavipes (N.) 128 flavipes (H.) 132 formiceticola .... 432 forticornis 381 fulvipennis 260 fnmata (Al.) 468 fumata (Al.) 457 fumida 74 funebris 420 funestus 345 fungi 329 fungicola 261 fungicola 260 fungivora 282 fuscipes 457 gagatina 247 gemina 117 gentilis (G.) 48 gentilis (M.) 448 georgiana 206 glabricula ...>... 227 gracilenta 234 gracilicornis 12 gracilis 14 graminicola 269 granaria 23 granigera 204 gregaria 181 grisea (Ath.) 166 grisea (Al.) 476 497 Side gyllenhali 167 gynandrica 261 haemorrhoa 433 haemorrhoidalis . . 74 hagensi 389 halophila 171 hanseni (G.) 50 hanseni (M.) 393 haroldi 371 harwoodi 253 hepatica 274 hercynica 295 hodierna 305 hospita 339 humeralis 345 humidula 423 humilis 63 hybrida 244 hygrobia 170 hygrobia 169 hygrotopora 161 hypnorum 268 ignobilis 261 immersa 113 impressa 87 incana 336 incognita 266 incompleta 65 inconspicua 462 incrassata 396 indocilis 393 indubia 224 induta 422 inflata 23 infuscata 15 inhabilis 284 inoptata 258 inquilina 444 inquinula 218 insecta 179 intermedia (M.) . . 12 intermedia (A.) . . 294 intricata 259 ischnocera 298 islandica 295 Side joyi 52 joyioides 53 kraatzi 13 laevana 296 laevicollis 58 laevigata 469 laevipennis 48 languida 183 languida 185 lanuginosa 463 latens 367 lateralis 318 laticeps 191 laticollis (A.) 331 laticollis (Z.) 348 latipennis 386 latissima 58 latiuscula 61 lentula 421 leucopus 105 liliputana 227 limbatus 344 linearis 201 liturata 250 lividipennis 412 lohmanderi 101 longicollis 185 longicollis 184 longicornis (Au.) . 88 longicornis (Ath.) 306 longipes 413 longitarsis 378 longiuscula (A.) . 206 lonqiuscula (O.) . . 417 longula 193 lucens 416 lucida 82 lucidula 54 lugens 347 lunulata 83 luridipennis 162 luteipes 186 lygaea 465 macrocera 308 maculata 470 Victor Hansen: Rovbiller. III. Side maerkeli 388 magniceps 169 malleus 170 manca 55 marchii 394 marcida 293 marginalis 449 marina 195 maura 398 melanaria 319 melanocephala . . . 277 melanocera 169 meridionalis 196 mersa 18 microptera 205 milleri 460 minima 55 minuscula 227 minuta 14 moerens 467 moesta 461 moesta 466 monticola 282 morion 478 mortuorum 222 mortuorum 223 mulsanti 83 munsteri 50 mimsteri 49 munsteri 50 muscorum 326 mycetophaga 468 myrmecobia 256 nana 47 nannion 175 nidicola (A.) 257 nidicola (M.) 448 nidorum 126 nigella 273 nigra (F.) 99 nigra (A.) 304 nigricollis 371 nigricollis 369 nigricornis 253 nigrifrons 277 32 498 Side nigripes (A.) .... 299 nigripes (H.) .... 400 nigrita 373 nigritula 251 nitida 474 nitidicollis 261 nitidiventris 365 nitidula (G.) 46 nitidula (A.) 207 norvegica 75 nova species (A.) 221 obfuscata 323 obliqua 84 oblita 255 oblonga 206 oblongiuscula .... 206 obscura (C.) 100 obscura (O.) 418 obscurella 477 obscurus 120 obsoleta 45 obtusangula 171 occulta 280 olssoni 75 opaca 414 optabilis 79 orbata 330 orphana 331 pagana 204 palleola 217 palleola 218 pallidicornis 246 palustris 159 paracrassicornis . . 260 paradoxa (B.) ... 96 paradoxa (P.) ... 126 paradoxus 351 parens 328 parva 24 parva 326 parvula 326 parvula 298 pavens 180 perexigua 226 pertyi 267 Side picata 384 picina 399 picipennis (A.) . . . 290 picipennis (M.) . . 449 picipennoides .... 292 picipes 247 pilicornis 261 plana 67 planifrons ....... 178 planipennis 321 polita 57 poweri 54 praecox 429 procerula 418 procidua 397 prolixa 440 protensa 373 pseudocribrata . . . 222 puberula 458 pubicollis 353 pulchella (G.) . . . 44 pulchella (L.). • • • 74 pulchra 331 pulla 447 pumilio 65 puncticeps 131 puncticollis (Au.) 87 puncticollis (Ath.) 308 pusilla 326 pusillima 24 pygmaea 321 ravilla 271 recondita 430 reperta 260 reptans 364 rigua 192 riparia 375 ripicola 172 rivularis (Au.) ... 86 rivularis (O.) 385 rostrata 15 rotundicollis 443 rubens 379 rubicunda 377 rubiginosa 70 Side rubra 71 rubrior 110 rufa 424 rufescens 376 ruficollis 77 ruficornis (A.) . . . 472 ruficornis (O.) . . . 411 rufotestacea 333 rugulosa 426 sanguinea 466 sarsi 124 scapularis 248 scitula 106 semirufa 439 setigera 297 silvicola 321 sinuata 78 sodalis 249 sordida 317 sordidula 301 soror 436 spadicea 471 sparsa 461 spectabilis 411 spinifer 72 spissicornis 458 splendens 334 strictula 56 strumosa 349 subdebilis 175 subglabra 245 submarina 17 subopacus 369 subsinuata 312 subterranea 249 subtilis 219 succicola 461 suecica 258 sulcata (F.) 97 sulcata (M.) 101 sulcatula 98 sulcifrons 180 suturalis 445 sodermani 216 tachyporoides ... 64 499 Side talpa 217 teres 366 terminalis 164 testacea (Phl.) ... 364 testacea (O.) 431 thinobioides 193 thoracica 98 togata 425 tomlim 171 triangulum 263 trinotata 243 Side tristis 460 uliginosa 374 umbrata 422 umbratica 105 umbrosa 380 validiuscula 218 varendorffiana . . . 311 variegata 9 velata 110 verna 475 vestita 210 Side vicina (O.) 423 vicina (A.) 206 viduata 116 vilis 188 villosa 465 vittata 413 walshi 183 williamsi 51 xanthopus 262 Zosterae 305 Zosterae 304 32'